Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
senere krudtsorter er bare en forbedring af den oprindelige ved
tilfeldet opkomne blanding. — Gjennem rekkevidden af den revo
lutionerende forandring af krigsførselen, som krudtet som vaaben
kraft i de sidste 500 aar har foranlediget, spiller det sterkt af
gjørende ind i verdensudviklingen. Tillige har krudtet gjennem
de omveltende fremskridt, som det ogsaa som sprengstof har
foranlediget paa fjeldsprengningens omraade (—(— tidligere var
sprengmidlet at opgløde fjeldet og overøse det med vand —
en ikke mindre verdenshistorisk betydning.
Den første og fremdeles almindeligste krudtsort er «sort krudt»
o: salpeterkrudt. Senere er «bomuldskrudtet» eller «skydebomuld»,
«røgfrit krudt» opfundet. — I Norge er tilvirkningen af krudt for
holdsvis ikke ny. 81. a. var der saaledes i slutningen af det 18
aarh. en krudtmølle i Christiania. I begyndelsen at det 19 aarh.
var der en mølle paa Lian i Aker. Efter tidligere at have levert
og afsat indtil 300 centner aarlig, maatte møllen i 1827 paa grund
at manglende afsetning foreløbig indstille sin produktion. — Norge
havde i 1835 hele 5 krudtmøller. Dette forhindret imidlertid ikke,
at der 8. a. indførtes 36 988 V krudt. Norsk vare maatte vistnok
kunne have udfyldt dette behov, idet fabrikanterne samtidig bekla
ger sig over indførslen. Naar de, skjønt beskyttet ved indførsels
told, alligevel ikke kunde klare den udenlandske konkurrance, maa
aarsagen kanske helst søges i manglende indenrikske kommunika
tioner. Fra udlandet kunde nemlig varen desto lettere ad havveien
direkte bringes til konsumptionsstedet. I 1845 var antallet af møller
gaaet ned til 4 og med en til 44 430 <«> øget indførselsmengde.
Efter Broch var antallet at krudtmøller i 1850 fremdeles gaaet ned
til 3 med 18 arbeidere. I 1855 var antallet steget til 5 og i 1860
til 7, men var i 1865 attsr gaaet ned til 4. I 1870 var antallet
imidlertid steget til 5 med 45 arbeidere. Blandt de nevnte møller
var der omkring midten af aarhundredet en mølle paa Etterstad
ved Christiania. Antagelig sprang denne i slutningen at 40-aarene.
Ligeledes var der to møller paa Kongsberg, samt en ved Egersund
og en ved Bergen. Samtlige er efterhvert nedlagte. Lians mølle
sprang i 1869. Til disse kommer statens, «Skars Krudtmølle».
Frølichs første krudtmølle, «Midtvandets», ved Frierfjord pr.
Porsgrund, blev anlagt 1835. Eaamaterialet var saavidt mulig
norsk, ligesom ogsaa krudtmestrene var norske. Maskinenerne
holdt følge med tiden. I 1863 fik møllen saaledes hydraulisk
presse. I 1852 var brandtaksten 14400 kr. Under høidepunk
tet af fabrikationen var antallet af arbeidere 15 mand. Den
aarlige netto udgjorde, indtil møllen i 1876 sprang, gjennemsnits-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
