Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
blev man Herre over Ilden, efterat den største Deel af Bygningerne
vare nedbrændt. Aarsagen til Ildens Opkomst skal være den, at
man havde dampet Fyrstikkerne for stærkt under Tørringen. Fabri
ksn var assureret i den almindelige Brandcasse med 2/3 Parter af
Taxtsummen for 3390 Spd. Iventariet, af hvilket übetydelig blev
reddet, var assureret i Magdeburger Selskabet for 4400 Spd.» Da
værende vicekonge Carl XV deltog i Slukningsarbeidet.»
Fabriken blev ikke paany opført. Kontantudlegget vilde udgjort
80 000 kr. Opførelsen blev desuden hindret ved indsigelser fra
reguleringskommissionen, foruden ogsaa derved at Slottet gjorde
fordring paa en del af tomten, 60 al. i lengde, som formentlig hev
det fra 1833. Selve tomten blev med fortsatte udfyldninger af
stranden derimod udstukket til gade- og kaianleg. — Ved indkjø
bet var arealet 3092 ? al., hvoraf bebygget 2135Vs ? al.
Pottemageri, tomt og have blev betalt med 2180 spd. (8720 kr.).
10 aar forud var eiendommens salgssum 1500 spd. (6000 kr.) Efter
1861 var arealet ved uHkvl6iuZsr at stranden nåast op først til
9313, hvoraf bebygget 248072 ? al., senere til 17 969 ? al. Area
let, som i 1879 efter 10 kr. pr. ? al. var taksert til 179 690 kr.,
blev i krisen at Frølichs bo solgt til Christiania kommune for —
18 000 kr Fabrikens maskiner, recepter o. lign. blev saagodtsom
gratis overgivet til fordel for grundleggelsen af «Nitedals Tændstik
fabrik». — Først i 1859 havde fabrikken givet udbytte, kr. 4343,12,
tabet i forudgaaende aar ikke fratrukket. I fabrikens sidste ’aar
før branden var udbyttet 6 3 (20 øre). Overhodet blev Frølichs
udbytte at fyrstikfabriken, ligesom i det hele udbyttet ogsaa af
hans øvrige fabriker, dette at have æren af at være «banebryder»
(I 83). Hans fyrstikfabrik dannet indgangen til en senere megtig
norsk kemisk industrigren, foruden samtidig til en betydelig toe^
industri samt ogsaa papirindustri, d. v. s. eskelavning, der lenge
udførtes i hjemmene som husflid.
Sta ti tik. Christiania havde i 1850: 3 fyrstikfabriker med
30 arbeidere. I 1856: 6 fabriker, 36 arb. — Efter Broch havde
Norge i 1835: 2 fyrstikfabriker med 30 arbeidere. 1855: 8 fabri
ker, 72 arb. 1860 var tallene: 3 og 100. 1865: 2 og 153. Efter
Norges off. Statistik er tallene i 1870: 8 og 436. 1875: 18 og
1293. — Exportbeløbet udgjorde i 1874: 361000 kr. Importen^
52 000 kr. *
Midtvandets og Liadalens Krudtmøller.
Opfindelsen af krudt, som vistnok gaar helt tilbage til Østens
lande og ikke bare til den Fi-68k.lc1a88i8k6 tids «græske ild» skyl
des formentlig en tilfeldig samstilling af trekul og salpeter, for
anlediget af baal paa friland paa salpeterholdig jordbund. Endnu
er salpeter og trekul krudtets hovedbestanddele. De forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
