Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
66186 af bomuld og uld, men dette var altfor übetydelig til at
kunne kaldes industri. I Moss, Drammen, Christiania og Kongs
berg Kav66 der vißtnok været t«itadi’ik6r, men disse var i JB4O
nedlagte. Naar imidlertid, fortsettes der, Norge aarlig indførte
for i ethvert fald 1 mill. Bp6. af varer, Baa var dette en u6
giftspost i landets husholdning, som baade nu og i fremtiden
vilde blive konstant og en af de største ; thi, hvad man alene kunde
vente sig, var, at landet ved egen industri kunde blive istand til
at forsyne sig selv bare med de fleste grovere og simplere vev
niugsarbeider. — Saalangt stod ogsaa textilindustrien tilbage, at
man i 1835 selv i hovedstaden (I 25) maatte nøieg med at stille
fremskridtsforhaabninger til, at «et svensk Fruentimmer havde
været i Byen og givet Undervisning i forskjellige Arter Væv
ning». Den ovenfor anførte opgave er kanske ikke fuldt
korrekt, forsaavidt som Norge, foruden i 1839 at have «Sol
berg Spinderi» 1 kanske ogsaa havde «Haldens Spinderi».
Med en større fart i textilindustrien grundlegges i 1846 baade
«Vøyens Botnuldsspinderi» (Graah og Hjorth) og «Nydalens Compa
nie», i 1900 Norges største textilkomplex, samt «Ellendalens Bom
uldsspinderi». Fra 1843 ksiss til disse, ogsaa i Christiania, «Christiania
mekaniske Væveri», med en daglig produktion af 2000 m.,
og i 1850 «Hjula Væveri» samt i 1856 «Christiania Seildngsfabrik»
(O. M. Hauge, Hen. Heyerdahl m. ti). Bsil<lnMabriken bs^nHts
med 1500 spindler, 80 vevstole og 200 arbeidere. Ellers i Norge
var der i 1845 paa Moss 1 kattuntrykkeri og i Drammen og i
Trondhjem hver 1 kledesfabrik. Fremdeles var i I«’r66ljkßßwH «Wivel
stadFabrik>. Tvethe skriver i 1848, at vsvsinclustrieii i de sidste
aar «havde hevet sig mærkeligen» ; thi foruden vevningen i tugt
1 Af tidligere veverier i Norge var en seildugtfabrik i Drammen fra 1786,
«LuiFd66Btl>drikk!N3 i Storelvedalen fra 1792 samt f Solberg Spinderi> fra
1819. Spinderiet, vistnok tilknyttet bl. andr. H. N. Hauge, var med en an-
legskapital paa 10 000 rd. først placert paa Øvre Bragernes og drevet med
haandkraft. Første driftsaar gav en dividende af 52 spd. 5 3 til hver
af de 4 medeiere. Allerede i 1820 blev fabriken flyttet til n. Eker for
her at drives med vandkraft, og blev der her knyttet til den en «stampe»,
som aarlig leverte 15 000 al. vadmel. Arbeidstiden var fra 5 morg. til
9 aft. med 3 timers hvil mod en dagløn, 24 (80 øre) for voksne og 12 3
for barn. Fra 1843 fik fabriken nye maskinener, som producerte 200 V
pr. dag. I 1845, 53 og 73 er anlegget, som nu er landets eldste bestaaende
textilfabrik, betydelig udvidet. I 1898 er det gaaet over til aktieselskab
med grundkapital, 600,000 kr. Ogsaa * Arne Fabriker» pr. Bergen(Jebsen) og
statens «Uld- og Linnedmanufacturietv paa Kongsberg hører til landets
eldste textilfabriker. Se 8. 188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
