Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
førtes 3 253 000 kg. smør og 725 000 kg. ost, var i 1875 disse pro
dukter gjenstand for udførsel. — Det aarlige melkeudbytte udgjorde
i 1865: 660 og i 1875: 800 mill. lit. Kapitalverdien udgjør i 1865
66 mill kr. — Antallet af storfe udgjorde i 1835 (afrundede tal):
645 000, 1845: 843 000, 1855: 950 000, 1865: 953 000, 1875:
1 100 000. Udregnet i procenter udgjør tilveksten i 1835—45: -f
31, 1846—55: + 13, 1856—65: + 03, 1866—75: -f 7. Mens
der i 1835 var 2 stkr. storfe paa hver indvaaner, var der efter
Broch i 1865: 560 paa hver 1000. Denne nedgang i Antallet af
storfe skriver sig foruden fra forbedrede kreaturracer, tillige fra en
økende afstandtagen fra sulte- og knapfo rin g l til fordel for
et mindre, men mer velfødt antal kreaturer.
Af de andre husdyr kommer i vigtigbed sauen nærmest
efter koen.
ak Bavl6r var i 1835: 1 100 000, 1845: 1400 000, 1855:
1600 000, 1865: 1700 000, 1875: 1700 000. I 1835 kom der 17
20 indvaanere, i 1845 1 paa 09. I 1865 kom der 1002
eir. 1 paa hver indvaaner. For saueracens udvikling
860 gjort adskillig. En af de oprindeligste, kanske den eldste
es existerende, arter er udgangersauen (s. 127), som i
rog haardførhed overgaar endog de øvrige norske sauer.
Den vigtigste industriforedling — senere tilhørende landets
vigtigste industrigrene — formidlet gjennem sauebruk, er tex
ti lin Hv 8 tri eller, med uld som raastof, produktion af vevede.
spundne og strikkede varer.
Efter Schweigaard fandtes der i Norge i 1840 ingen fabrik-
industri paa dette omraade. Det heder saaledes: I tugthusene
og arbeidsanstalter var der vel indført en fabrikmessig drift, lige
som der Hf private var gjort forsøg med en kunstmessig forarbei
1 Sulteforingen er et mørkt kapitel i husdyrholdets historie i Norge. Bare
for halvhundrede aar siden og senere blev i forskjellige og vidtstrakte
distrikter et dyr anset for tilfredsstillende vinterfodret, naar det ved ud-
«lipuiu^ku paa sommerhavn om vaaren kunde staa paa egne ben uden
støtte af mennesker. Der blev forsøgt at hjelpe paa formanglen med
alskens surrogater, lauv, lyng, kvist, skav, tang, mose m. fl., af hvilke fler
heller ikke er at liden næringsverdi. Som alt andet har imidlertid sulte-
foringen ogsaa sin historiske forklaring, landets daværende fattigdom, og
forsaavidt ogsaa sin retferdiggjørelse som menneskene samtidig selv ogsaa
altfor meget led sult. Aarsagen for og fristelsen til at holde en for stor
besetning i forhold til formengden laa, foruden i sommerbeitets rigelighed
i Kr«atnreru6B opvaute evne til med Iltet vinterfor alligevel at give melke-
udbytte, samt ved siden heraf i kvegets evne til forholdsvis snart paa bei-
tet at komme sig op efter vintersulten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
