Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Skogbruksindustri.
Den oprindelige foredling ak skog bestod i, ak én trestamme
at kløve 2 «fjalir». Heraf «huggenbord». I ethvert fald fra
1530 fandt foredlingen sted ved vands a g (flomsag). Dette
betød, afgjørende som det paa mange maader greb iucl i dkBtaa
ende forholde, et led ikke alene i skogindustriens udvikling, men
ogsåa i selve folkets og ikke mindst i dets d^6rB historie.
En saa letvindt og skogbesparende bearbeidelse af skogpro
duktet, som vandsagene medførte, maatte i et skogland og i et
fosseland som vort af sig selv foranledige, at antallet af sage
efterhvert blev sterkt stigende. 100 H^r efter opfindelsen ud
gjorde dette saaledes 1389. Et antal som i 1827 var naaet op
til 3404. D. v. 8. en ny og almen industrigren var grundlagt i
Norge. — Naar imidlertid det saa store antal vandsage samtidig
betød et tilsvarende indhug i landets skogbestand, mente staten
allerede paa et forholdsvis tidlig tidspunkt at burde skride ind
med bestemmelser om og mod sagbruks industrien. 81. a. blev
saaledes sagmølleeiere i Oslo stift i kongebrev af ig/s 1545 be
lagt med skat, hvert 10 bord til kongen. T frdng. af 28/e 1632,
«om Skovenes Forhuggelse i Norge», blev det under confiscations
straf forbudt at hugge mindre tømmer end «Syv-Bord-Stokke».
Fremdeles blev der med pengebeløb lagt sagskat saavel paa aar
gangsbrugs sage som flomsage og bekkesage. I 1616 blev
det forbudt at drive sagbruk rl6sn paa egen FrrlnH og med tøm
mer fra egne skoge og for nye sages vedkommende dertil knyttet
til bevilling. En anden side af sagen er det, at begrensningen
i den fri udnyttelse af skogen for skogeieren til fordel for skog
bestanden samtidig og med plan blev foretaget til en betragtelig
privilegiefordél saavel for byer som for private. I saa henseende
indeholdt baade skovordinantsen af 12/s 1683 og frdng. af 2%
1726 bestemmelser saavel mod hugst af smaalast og undermaals
tømmer som bestemmelser om, at modne trer alene i foredlet
form kunde være gjenstand for export. I samme privilegie
øiemed indeholdt reskr. af 6/9 1688 forbud for det søndenfjelske
Norge mod ret til for «bondesager» at exportere, mens imidler
tid bymatadorernes «kvantumsager» (med ma,xilual^r6Uß6) for d.
aarlige skur) i reskriptet var undtaget herfra. Fremdeles uiaatte
bønderne ikke selge sit sagtømmer til mslikiudaiMkrs, men di
rekte til sagbrugseierne, hvorved konkurrance for salget ak raa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
