Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
stoffet blev forhindret. — Ved frdng. ak 22/4 1795 blev der
imidlertid, grundet paa erfaring om, at formynder- og privilegie
systemet ikke virket til sit øiemed, hverken kor skogbestanden
eller for sagbrugsindustrien, gjort et, omend indledende, brud
med den tidligere lovgivning, saa skogeierne selv fik tilbage sin
ret over bruket af sin skog. Tilbage i lovgivningen stod imid
lertid i saa henseende, endnu, at, bygdesagene fremdeles bare
maatte sage vandkantede bord og til indenbygds behov, mens
kvamtumsagenes hidtil begrensede skur derimod blev ophevet.
Fremdeles skulde der ogsaa knyttes kgl. bevilling til at anlegge
nye sagbrug. Disse forhold blev staaende til 1814, da der fra
mange bygder indkom protester, ledsaget af forlangende til Eids
voldsforsamlingen om en forandret lovgivning, saaledes at bøn
derne maatte faa sig tilbagegivet sin eldgamle helt fri ret til
selv at foredle sin trelast, En ret, hed det, som var krenket
i sin hellighed ved monopoler til fordel for kjøbmend og laste
handlere, som i ly af den bestaaende lovgivning kunde kjøbe
tømmeret til den pris, de selv bestemte, og som neppe dekket
hugst og kjøring. Forhold som særlig under kornnød, naar folk
for at tilveiebringe penge til indkjøb af korn, nødtvunget maatte
selge tømmeret — og ofte til afskogning af store strekninger —
saa billig at kjøberens fordel alene ved gjensalg blev 7-—800
pct. Endelig ved beslutning af 2% 1816 vandt sagen frem til
seir i tinget, men negtet sanktion blev den først lov 8/6 18
Loven indeholdt retten til for enhver skogeier paa egen grund
at bygge sag og der foredle eget tømmer til salg saavel inden
riket som til export. Retten til at foredle kjøbt tømmer blev
imidlertid fremdeles forbeholdt lcvantrlmßaF6ii6. En ret til fordel
mindre for skogbestandens skyld end for eierne ak de dyrt ind
kjøbte priviligerte sagbrug. Efterhvert blev endelig skogen helt fri
gjort. Saaledes: ved lov af 23/e 36, ved lov i 1842, som berøvet berg
verkernes «circumfereneer» deres særrettigheder, ved lov af 1845,
hvorved trelastudførsel ogsaa fra Nordland blev tilladt, samt
ved lov ak 26/s 54, traadt i kraft Vi 60, hvorved ogsaa kvantum
sagenes gjenstaaende privilegium bortfaldt. — En ak følgerne ak
de nye frigivende love blev, at antallet af sagbruk straks gik
op, ON6IIH for at holde sig paa samme lisi<i6 fra 1827—60.
Antallet af sagbrugsarbeidere er imidlertid samtidig gaaet op.
F. eks. i Smaalenene 1840—60 kra 800—1400. I 1860 var an
tallet i hele landet 7500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
