Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Fra 1861 karakteriseres, ogsaa som en følge af den nve
lovgivning-, sagbrugsindustrien som «landets vigtigste industri
gren». Denne fremgang maa imidlertid tillige sees i forbindelse
med samme tids indførelse af dampsage, som kunde gjøres
ålment anvendbare ved omn. lovgivning. Det tremBkridt i sag
dru^BindnBtrien, som dampBa^6N6 foranlediget har sin hovedbe
grundelse i, at sagbrugsvirksomhed fra nu af ikke lenger var
stedbundet til vandfald, men kunde føres hen til afsidesliggende
skog, hvor der hidtil nytteløst henstod uendelige mengder af
skog. — De 2 første dampsage blev anlagt i 1860 i Fredrik
stad. I 1865 var der 5 dampsage i Norge paa over 100 arbei
dere. I 1875: 123 m. 3611 arbeidere. Af vandsage var der i
1875 : 539 m. 4478 arb. — I samme tid anlagdes ogsaa i Fred
rikstad, de første høvlerier, hvoraf der i 1870 var 19 m.
2126 arb, i 1875: 42 m. 3947 arb. — Hertil kommer ogsaa den
fabrikmessige produktion af stav. — Den aarlige sagbrukspro
duktion i 1861—65 udgjorde i tylvter: bord 900000, planker
320 000, battens 120 000, høvlede bord 84 000, stav 4 mill.
En anden og ligesaa gammel som vigtig skogbruksindustri
i Norge er baadbyggeri. Baadbyggeri finder sted alle
vegne i vort land, i kystland og indland (for indsjøbruk) med
en mangfoldighed af baadformer, alle efter hvert steds behov helt
fra Nordkap til Svinesund. — Fra oprindelig alene at være et
haandverk er baadbyggeri senere gaaet over til ogsaa at blive
fabrikmessig industri. Sundt nevner saaledes i 1867 baadfabriken
i Grimstad. — Uden foreliggende talopgaver vedkm. baatle,
nevner Tvete i 1848, at der bare i Aafjorden, Foosen, aarlig
bygges 1000 baade.
Skibsbyggeri. Baadens udvikling i størrelse er skibet,
som nødvendiggjorde» af handel paa fremmede lande og for
Norges vedkommende særlig handel med fisk og trelast. Kon
junkturerne for disse produkter afgiver efter sin stigning eller
fald en maalestok tor vort skibsbyggeris udvikling.
Indtil krigen i 1807 var saaledes skibsbyggeriet forholdsvis
betydelig. Paa grund af krigene fra 1807— 1814, som lammet
handelen, var der imidlertid helt til 1825 overskad paa skibe,
hvorfor skibsbyggeriet i disse aar stod tilbage. Mens der saaledes i
1806 blev nybygget 40527a com.l. (fordelt paa 84 fartøier), blev
der i 1822 nybygget bare 647 com.l. I 1831 er tallene imid
lertid Zaast op til 2341 cl., men for dernest i 1845 at betegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
