Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
arbeidere. — Det aarlige forbruk af egne skoge i kubikmeter var i
1876: huse, nybygning i bygderne 704257, andre gaardsfornøden
k666r sammesteds 9 308 566, brende og bygningsvirke i byerne
1 539 278, baad- og skibsbyggeri 194 670, grube- og hyttedrift samt
industrielle anleg 348 243, anleg og vedligeholdelse af jernbaner,
telegrafer, broer m. m. 17 836, udførsel 2 317 500 Tilsammen
14 430 300.
Sjøbruksindustri.
Indenfor industriudnyttelsen af havets raaprodukter (s. 124)
er fisk af størst betydning. — Den eldste foredlingsmetode af
torskearterne bestaar i lufttørkning alene, heraf «tørfisk»,
«stokfisk», «rundfisk» eir. «rotskjær». Gjennem lange tider
betegnet tørfisken folks brød (s. 120). Senere, da saltet blev mer
almindelig, blev fisken alene saltet og benevnt «saltet fisk« eir.
«laberdan». Baade saltet og tørket, fremstilles fra midten af d.
17. aarh. «klipfisk» , som efterhvert erblev et mer almindelig (1 24) end
saltet fisk. — Biprodukt af torsken er lever, hvoraf fremstilles
tran. — I forbindelse med hvalindustri (s. 125) var der i
Nome i 1870: 70 tranbrænderier med 298 arbeidere, i 1875: 60
m. iB4 arb. Hertil kom i 1875: 16 medicintrandamperier (s. 167) m.
50 arb., i 1875: 73 m. 400 arb. — Fra midten af d. 17. aarh.
anvendes som biprodukt af torsken rogn til agn for fiskerier
hjemme og ude. Senere anvendes rogn ogsaa i hermetikindu
strien til menneskeføde. — Silden gjøres til industriprodukt
gjennem saltning, og for ansjossilds vedkommende samtidig
tilberedt vedkryderier (1 15,120). — En altfor primitiv foredling af
fisken har alle dage stillet sig iveien for et større udbytte af vor fiske
industri. Først fra 1839 tog det offentlige sig af dette gjennem
udgivelsen af et trykt skrift. — En endelig seir i saa henseende
betegnes af hermetikindustrien, som, med Thorne som grund
legger i 1841 i Drammen, for alvor tog fart i 1873 med «Stav
anger Preserving Co.» for nedlegning at forskjellige fiskeslags.
Blandt disse har ved siden af fiskeboller brislingen, under navn
af «sardiner», faaet størst nationaløkonomisk betydning. — Om
foredling at k^satkalH til f i ske guano se s. 160. — Af hav
vand, sjø, er helt fra oldtiden at uddrevet salt. Derom vidner
vistnok forskjellige stedsnavne i Norge i forbindelse med «salt». Som
norsk industri indtreder saltproduktion i 1739 med anleg af
«Valløe Saltverk», hvis aarlige produktion i 1835 udgjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
