Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
indtil 25000 tønder. Heraf udførtes 66r 13 710 tønder, mens der
imidlertid i s. a. ogsaa indførtes 330 416 tønder. 1 — Topsaltfabrik,
se I 118.
Oversigt. Udførslen af fiskeprodukter udgj orde i 1835: tør
og røket fisk 102 100 sk®., klipfisk 41871 sk®., tran 2? 468 tønder,
rogn 21742 tønder. For 1845 opgives for de samme poster: 76 825,
54 298, 49 004, 22 883.
Bergbruksindustri.
Rationel foredling, smeltning at raaproduktet malm, kan i
Norge føres tilbage til, 539 (s. 127). — Brendning af myr
malm skriver sig imidlertid fra meget langt tilbage i tiden.
Som en efterlevning at denne saa brendeslugende smeltnings
maade fandtes der endnu i 1834 et verk i Trysil. — Jern for
edling en i Norge har maattet arbeide under store vanskelig
heder og hyppige afbrydelser. Der skrives saaledes i 17 aHrk. .’
«Jernværkerne ere mange, men næsten alle øde». — Mens der
tidligere blev sendt jernmalm i skibsladninger udenriks, bl. a.
til Liibeck, hvorfra vi kjøbte malmen tilbage i form af jern
stenger, blev der imidlertid i midten af 17 3Hrli. grundlagt en
virkelig jernindustri hos os. Inden aarhundredets udgang var
der saaledes indtil 14 jernverk i landet. I begyndelsen af 19
aarh. var tallet 15. Fra midten af samme aarh. var imidlertid
alle verk paa et nær, Næs, nedlagt. Aarsagen til den voldsomme
nedgang var af forskjellig art, — selve malmen var fattig paa
jern, 35—40 pct., paa grund af gruberaes afstand fra verket
var transportomkostningerne for store, endvidere var tilgangen
paa trekul vanskelig og kostbar, hvortil kom, at arbeidsmetoderne
var gammeldagse. Selv om det norske jern stod høit i anseelse
og pris i udlandet, kunde dette ikke overvinde alle pruduktions
vanskelighederne hjemme. — Om finfor cd lingen at jerii ud
1 Om indf^ørsel af salt til Norge skriver Ebbe Hertzberg 24/i 1904:
«Saavidt jeg kan opdage, er det eldste sted, indførsel af salt nevnes, Haakon V’s
toldtarif af soh 1316 (N. 3. L. 111, s. 119). — Deraf sees ikke ligefrem,
hvorfra varen kom; men forordningen er nærmest rettet mod Hanseaterne, —
disse var da ogsaa paa den tid allerede overmegtig i importhandelen paa
Norge. Men der kan neppe være tvivl om, at Englænderne allerede adskillig
tidligere, formentlig allerede i det 12te aarh., har sendt os «hvidt salt», uagtet
det neppe nogensteds siges. — løvrigt kogte folk selv sit salt herhjemme i
«Baltkje6ler>» ak Bjovan<i eller brændte det af tang, «sort salt». Se I 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
