Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
I forbindelse med kalkindustrien har der i lengere tid ogsaa
ogsaa tnndet en cemen tindustri sted i Norge. Saaledes vist
nok i Kirkegaden 34 (I. 118). — Fra stenoinraadet skabes
der adskillig industridrift i vort land. Saaledes af skiffer, kværn
sten, kleber, brynsten og sandsten, foruden at en ikke übetydelig
marmorindustri allerede inden 1875 er i gang. I 1845 produ
certes der 806 par kværnsten, 323 000 bryner. Udførslen at disse
uH^orHO 100 000, men med en samtidig indførsel af 6000. —
Foredling, tilhugning af granit (s. 120), er efterhvert tiltaget. —
Jord har fra gamle tider skabt industri i vort land. Torv
til brendsel har saaledes været anvendt, særlig i d. vestenfjeldske
Norge efterhvert som skogen er gaaet tilbage. Industrielt
behandles toryen ved slemming og pressing. Senere anvendes
torv som strømiddel for kreaturer. — Endvidere er industri hentet
tra ler jord at høi alder hos 08. I 1845 var der saaledes fler
end 242 teglverker, foruden 9 pottemagerier i hele riget. Uden
at kunne dekke behovet in6.ksrt6B der samtidig aarli^ insitil
431 000 V pottemagerarbeide samt 731 000 stk. mursten og af
alm. tagsten 2 626 000, at glassert (I. 94) 74 000 stk. — I 1870
havde landet 205 teglverker med 2366 arbeidere, i 1875: 193
verker, m. 3013 arb. Af pottemagerier og fajancefabriker var i
1870: 9 m. 225 arb., i 1875: 13 m. 340 arb.
Vandbruksindustri.
Endnu indtil 1875 gav vort fer skv andsf isker i ikke ud
bytte til fordel for industriel virksomhed. — Is er inHen 8. a
mer og mer taget i industriens tjeneste som afkjølingsmiddel for
export af næringsmidler. — Af kanaler (s. 130) var adskillige
anlagt allerede tidlig inden midten at 70aarene. Saaledes: Moss,
Tønsberg, Fredrikshald, XnlleB6i6 i 50-aarene. I 1861 forelaa
Hkien—Nordsjøkanalen (amtm. Aall). — Våndet i norske fosse
(s. 129), omsat til drivkraft, var i 1875 kommet i god opgang
saavel til at skabe som til at fremme fabrikindustrien. Særlig
er Akerselven, Christianias «perle» paa næringslivets omraade,
Biden midten at aarhundredet lagt sterkt beslag paa.
Den betydning, Akerselven som fossekraft har havt for
hovedstaden og dens næringslivs reisning og allerede paa dettes
første trin, kan belyses af efterstaaende kortest affattede fabrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
