Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
ri 6 r derved kunne torarbeideß » , dl. a. ved Den
Bture trein^anF in. n. t. anie^ at versteder blev at preßß6n
Karakteriß6rt 80in overdriveiß6, ledßa^6t at advar3el mod nvan
le^st o^Baa at Nvlandß verkßted.
At den saa pludselige og store jernindustriudvikling ikke kunde
fødes uden indførsel af raastof, siger sig selv. Heller ikke var
jernproduktionen dengang stor. Mens den i 1781 dav6s udZHort
8 000 tons rujern og støpegods, var den i 1817 kommet ned i 3 500
tons, i 1845 atter oppe helt i 10 000, men for dernest igjen stadig
at falde, saa den i 1873 var nede i 1 400 tonB Jerngruber og
verker tjente i 1865 som hovednæringsvei for 1700, men i 1870
bare for 654 mand. Indførslen af jern var i 1855: 1000 ton.
Kobberf oredling (s. 127). Jffytteproduktionen af kobber
udgjorde, garkobber, i 1835: 380, 1845: 625, 1855: 565, 1875:
509 kg. — I hele riget var i 1835: 3 kobbervalseverk. Heraf
1 ved Throndhjem, hvis produkt i 1849 var 549 sk&. Ligesaa
lidt som jernproduktionen har kobberproduktionen kunnet dekke
landets behov. Af begge indføres der derfor mer, end der ud
føres. Produktionen paa Røros er større end alle de øvrige
verks tilsammen. I 1845 2000 sk^. garkobber.
Sølv (s. 128). Efter «Statistiske Oversigter 1914» r16^0r66
hytteproduktet af sølv 1845: 5160, 1855: 6093, 1875: 3489 kg.
Produktionsverdien udgjorde i 1855: 900000, i 1875; 565 000
kr. — Fabrikmessig bearbeidelse af sølv kjendes ikke inden
1875 uden i forbindelse med sølvplet.
Hytteproduktet af nikkel (s. 128) udgjorde i 1860: 7000,
i 1875: 116 000 kg., produktionsverdien i d. a.: 000 og
1 298 000 kr. - Vort eldste nikkelverk blev anlagt i 1846 for
engelsk regning i Espedalen i Gudbrandsdalen. Særlig N3H grund
af vanskelige kommunikationer blev verket nedlagt i 1857.
Metalindustrien havde i Norge i 1865: 40 fabriker m. 575
arbeidere, i 1875: 56 m. 1906 arb. Tilvirkning af maskiner,
verktøi, transportmidler m. in. havde i 1865: 95 tabriker m.
3869 arb. i 1875: 249 m. 9021 arb.
Af ikke metalholdige mineralier danner kalksten grundlaget for
en ikke übetydelig industrigren i Norge. Saaledes var der i 1845
39 kalkbrenderier i riget, i 1875 24 med 226 arbeidere. I Asker
prestegjeld producertes der i 8. a. 8255 lester uleßket kalk.
Produktet nar hovedsagelig været anvendt indenriks. Hoved
sagelig fra Asker har der dog været udført 400 tønder aarlig. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
