Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
ningsløse fartøier paa over 88 com. 1., eller i forhold selv til sin
tid saagodtsom for intet at regne. 1) — Omkring halvhundrede
aar senere maa imidlertid et opsving, formentlig trerukalHt ved de
begunstigelser, som i 1671 gaves de saakaldte defensions- eller
vebnede koffardifartøier, have fundet sted, idet bare Akerhus
stift i 1697 raadet over 140 fartøier paa tilsm. 11439 com. 1. og
Bergen samtidig, i 1699, havde 25 fartøier, indh. 8 933 com. 1.
— Krige, med økonomisk lammelse og fiendtlig skibskapring til
følge, under den følgende konge, Fredrik IV, medførte imidlertid
altfor snart et indhug i den gjorte fremgang. I 1710— 13 mistet
saaledes alene Bergen 55 fartøier, indh. 3073 cl, for fiendehaand.
— Renæssancen fra det 18. aarh.’s sidste fjerdedel bragte imid
lertid, og mer end nogensinde, skibsfarten pHHN)’ op, saa 1806
kunde opvise 1650 fartøier, indh. 74 824 Va cl. En glansperiode,
som dog altfor snart atter skulde ruineres ved fornyede kongekrige
fra 1807—14. Saameget mer ødeleggende blev disse, som bl. a.
krigen i 1807 kom saa pludselig, at norske skibe ikke fik tid til
at løbe ud fra fiendtlige havne, hvor de befandt sig, men blev
kapret paa stedet. — Ikke førend i 1837 kunde det neste gang
paany • lykkes at komme sig fremover igjen og naa lastedregtig
>l6,cl6ii i 1806 eller at kunne OPVIB6 80 240 cl., fordelt paa 2303
fartøier. — Men fra nu af gaar det imidlertid saa sterkt frem,
at 1845, ui66taA6t in66ni-i^Bkai-t, med 124877 cl., betjent af
20 894 mands besetning, kunde give et fremstod til at gjøre vor
skibsfart til en hovednæringsvei. Optages heri ogsaa fragtfarten,
u6^or66 i s. a. vor kanH6ißtlaa66 335,000 cl. — Under fortsat
stigen var skibsbruket fra lidet eller intet at regne i midten af
det 19. aarh. vokset sig frem til at indtage en i Europa impone
rende stilling. Fra dette aar af — ved ophevelsen af den en
gelse navigationsakt, som p.abnet Storbritaniens verdensmarked
for fremmede skibe og ved Krimkrigen — blev stigningen lige
frem glimrende, eller til i 1876 at udgjøre 1526 700 tons.
x) Ved skibsmaalingsinstruktionen af 25/t 1794 blev commercelesten bestemt
til 5 200 T. Et fra eldre tider anvendt maal, og indtil 1666 ogsaa maalet
for trelast. Iflg. traktat i s. a. med Holland blev imidlertid trelastlesten
forandret til 4 000 <§, eller i kudikta<l. 126 4/io. En registerten, fastslaaet
ved lov af 1845 for England, senere tiltraadt af Norge m. fl. lande, udgjor
100 eng. kfd. 1 koramercelest — 2,1 reg. ton.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
