Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Oversigt: I 10 aar, 1850—60, var flaaden fordoblet, i 23
aar, 1850—73, var den firdoblet. I 1874 var den bemandet med
58 554 mand. I denne tid er den naaet op til at blive, endog
absolut taget, ve r d en s, i tonnage, den 3die i rang og besør
get i 70-aarenes slutning 53A53A pct. af hele verdens samlede skibsbruk,
mens den i 1850 havde besørget 3 pct. af denne. — I^laa6suB aar
lige tilvekst udgjorde fra 1850—74: 6,25 pct., fra 1870—74: 6,97
pct. En tilvekst som, hvad antal angaar, (fra 1861) er fremkommet
ligemeget ved indkjøb fra udlandet som ved indenriks skibsbyggeri.
Hvad dregtigheden angaar, er denne i 1870—74 større for de kjøbte
fartøiers vedkommende, hvert skib gjennemsnitlig 382, end for de
hjemmebyggedes, disse gjennemsnitlig 209 reg. tons. — Fartøiernes
størrelse er fra 50-aarene mer end fordoblet. Saaledes var den gjen
nemsnitlig i 1850: 72, men i 1874: 173 reg. ton. — Mens han
delsflaadens kapitalverdi i 1850 var 28, var den i 1868: 188, og
i 1874: 200 mill. kr. — Fragtfartens bruttoudbytte, heri ikke med
taget kystfarten, var i 1869: 65 mill., i 1874: 106 mill. kr. Heraf
var udgiften i 1867—69: 83,4 pct. af brnttofragten.
Mens skibsfarten i den forhistoriske tid synes at være udgaaet
øst for Lindesnes, blev dette i vikingetiden forandret til distrikterne
vest for Næsset, men for i det 17. aarh. atter at gaa tilbage til
det østenfjelske Norge, hvor tyngdepunktet senere har holdt sig
til 1870-aarene. I 1874 var der saaledes hjemmehørende her:
3 879 fartøier, med en dregtighed af 1 031 740 reg. ton. — (med en
besetning paa 37 231 mand) eller 78 pct. af den samlede tiaa66B
dregtighed. I det vest- og nordenfjelske Norge var bare Stav
anger og Bergen af betydning for norsk skibsbruk. — Mens norsk
seilads efter vikingetiden paa enkelte undtagelser nær (I 554) var
begrenset til europæiske farvand, var den samtidig med den store
fremgang i 1 850-aarene blevet internatinal. Hvad særskilt
Atlanterhavsfarten (I 554, II 125) an^aar, har denne etteriivsrt
faaet en betydelig opgang. 1 1861—75 med 14500 ankomne og
-1 000 afgaaede tons.
Til bedømmelse at vor handelsflaades sjødygtighed kan
henvises til, at antallet af skibsforlis i 1815—31 udgjorde 42,
indh. 1 363 cml, eller 2l2l/3 pct. i antal og 21/s2l/s i dregtighed. I
1841—45 udgjorde forlisene 55 fartøier, indh. 1973 cml. eller
Veo af hele flaaden. I 1870—74 var procenten af antallet 2,40
og af dregtigheden 3,21, i 1875: 3,4, eller det bedste forhold i
hele verden. I 1874 omkom 133 mand eller 9 pet. at de forliste
fartøiers besetning.
In66ntor vor Bkidßtartß uHviklin^ nar tvrv6B6N6t, Bi66n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
