Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
raketapparater, oprettet, fordelt paa 5 stationer. — Aarsbudgettet
udgjør i 1875: 1540 kr. I 1855—74 er raketapparatet anvendt
ved 10 forlis, hvorved er reddet 65 mennesker. — I forbindelse
særlig med vort fyr- og lodsvæsen, foruden ved landets rigdom paa
sikre havne, er Bkidßiorliß6ne og Btran6inZer ved norsk Kvßt
ikke talrige. Gjennemsnitlig aarlig i 1864—74 har disse udgjort
49, heri for en del ogsaa paaseilede eller i sjøen forladte skibe, med
33 druknede. Af forlisene var 2/3 norske. Ogsaa skibsassu
rancehar udgjort en betydelig faktor i vort Bkibßbrukß u6viklinZ,
Se herom I 335 fl. — Reciprocitetstraktater, hvorefter
norske fartøier med hensyn til afgift af skib og ladning behandles
lige med vedkm. lands egne fartøier, har udgjort et vigtigt led til
vort skibsbruks fremme. Men forøvrig, ndtaler Schweigaard i 1840,
tiltrenger ikke skibsfarten positive begunstigelser, man behøved blot
at borttage hindringerne for dens fremgang.
Dampskibe.
Efter aartusinders anvendelse af seil, med vind som driv
kraft, kom der, praktisk talt fra 1807, en ny revolutione
rende drivkraftsfaktor ind i al verdens sjøbruk, det var dampen
(I 555), ledsaget som denne er ak en 3-dobbelt nytteefekt pr. ton
fremfor seilskibstonen. Med dampen kom der en ny faktor ogsaa
W6 i Bkidßdv^6inat6riai6t, jern og «taal, med de mange fordele,
som dette materiale medfører fremfor trevirket (I 230, 560).
Ikke at tale om, at en større skibslastedregtighed med besparelse
i antallet ak d6inan6in^6ii o^Baa med 6ainpkrakt6n bs^n6t6 at
gjore sig gjeldende. - - I Norge optreder de første dampskibe fra
1827 (I 8, 556 ra. fl.) til for postvesenets regning at føre post og
paßßa^6rer ni6il6iii Christiania, Goteborg og Kjøbenhavn samt
mel. Christiania og Christianssand. Efterhvert blev antallet af
norske dampskibe øket til fordel for fart saavel paa egen kyst
som paa udlandet. Afløst efterhvert af privatdrift opgaves 1870
statsdriften, om denne end fremdeles fortsettes i form ak stats
understøttelse. I 1875 underholdtes der norsk dampskibsfart ikke
alene over hele Norge- paa hav og vand, men ogsaa hele verden
over. I sin helhed var det fra 1866, dampskibsfiaaden skjød
vekst, — Passagerfart, som vistnok helt fra oldtiden med sin
personoverfart til vore vesterhavsøer og langt senere ogsaa med
sin «paquetfart» (I 553) har grebet md i norsk skibsbruk, har
imidlertid med darapfarten først for alvor grebet ind i dennes
udvikling, omend heri ikke in6d6katt6t overfarten til Amerika
(I 184,559 noten). Passagerfarten til Amerika med norske fartøier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
