Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
dette i 11)54 tog sin begyndelse med et baal i en gryte paa Lin
desnes ’), udgjort en faktor af høi rang.
I 1818 navge Norge bare 18 kvre. Efterat fyrvesenet ved res.
af -5A 1820 havde faaet et særskilt opsyn, omend indenfor rammen
af «kanal- og havnevæsenet», gik det imidlertid noget fremover, saa
Norge i 1840 havde 27 fyre. Først kra oprettelsen af et eget fyr
direktørembede i 1846 kom der imidlertid fart i arbeidet for flere
fyr, saa der allerede i s. a. var 33 fyre ved siden af 57 dagmerker.
I 1875 var antallet 112, hvoraf de 99 var statens og 13 kommunale.
I 1875 udgjorde fyrbndgettet 582 237 kr. I aarene 1818—46 var
det samlede anlegsbudget 2 800 000 kr. Statens samlede udleg til
sine 100 fyrstationer var indtil 1875: 4 mill. kr. — Fyrpenge,
oprindelig en afgift til private, gik med statens overtagelse af fyr
vesenet over til dennes kasse. Ved frdng. af 24/ii 1802 blev
almindelig fyrafgift paabvidt og bestemt. Forhøiet ved plakat af
2A 10 med 50 pct., blev den i 1818 atter forhøiet, men senere igjen
nedsat. Fyrafgiften, som oprindelig var ilagt til at dekke fyrvese
nets udgifter, blev fra 1815 en indtegt for statskassen. Fra 1815
—46 udgjorde overskuddet samlet 933 000 spd. (3 732 000 kr.).
Lodsvesenet udgjør ikke alene en faktor i vort skibsbruk,
men ogsaa i norsk folkeliv. — Lodsvesenets første ordning i
Norge skriver sig fra 1720 med ansettelse af overlodser, som
skulde inddele landet i oldermandskaber og ansette lodsoldermend
og lodser. Samtidig blev det under straf forbudt andre end an
satte patentindehavere at lodse. Senere er forbudet begrenset
til betaling af lodspenge og hermed retten til at lodse frigivet.
Antallet af lodser var i 1840: 1462, i 1845: 917, eller vistnok
fler. — En lodsunderstøttelseskasse er i 1805 oprettet. I 1874 eiet
kassen 537 419 kr., med en aarlig renteindtegt af 135 749 kr. I
s. a. udbetaltes til 458 eldre lodser 63 630, til enker, 503 (!): 27 089,
til disses barn tinder 15 aar 8 828 kr. Fra 1861—74, 14 aar, om
kom der 126 lodser i Norge. — Selvopofrelse og uforferdethed er
de norske logßerß særkjende. — Mellem Lindesnes og Stavanger,
den farligste del af kysten, er siden 1855 redningsanstalter,
x) Ifølge en tradition (vistnok ogsaa skriftlig dokumentert, anbragte i 1654
en mand på», Lindesnes ude paa berget et baal i en gryte til veiledning
for forbiseilende. Dette første primitive fyr blev 1725 afløst af en «fyr-
vippe», først for privat regning, men fra 1782 som statsinstitution.
Manden, som tendte det første fyrbaal, fik for sin menneskekjærlighed
udfra datidens tenkemaade som sin belønning ophøielse i adelsstanden
under navn af «van Fyren». Belønningen blev ledsaget af en stats
dotation for sig og efterkommere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
