Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Norge. Uden tvivl blev der i dette øiemed gaaet frem med plan.
Mens saaledes det første engelske, og bare 1 skib landet i 1412,
blev 5 at besetningen under foregivende af at være kommet bort
fra Bine kammerater tilbage vinteren over, — vel for at gjøre
sig kjendt med forholdene og for at grundlegge handelsforbin
delser. Neste aar indtraf først 1 kjøbmandsskib og med et for
mentlig falsk leidebrev fra kongen i Norge, omend det modsatte
med ed blev bekreftet af skibsføreren. Umiddelbart efter seilet
der op hele 30 fiskefartøier, og ifølge med 5 handelsfartøier,
som havde med sig dokument fra Englands konge om, at det
skulde være tilladt at drive handel paa Island. Voldsherredøm
met, som straks tog fart, blev trods klager, heller ikke stanset.
Men ikke nok hermed kom snart ogsaa Tyskerne og kastet sig
over «slanget. Som disse mente sig med ret hertil fremfor de
andre, reiste der sig en haard strid mellem dem. Naar Englen-
derne imidlertid ikke lod sig fordrive af Hanseaterne, blev føl
gen endog en krig mellem Danmark-Norge og England. Endelig
endte striden med frihed for utlendinger for handel paa Island.
Om Norges handel paa Island se 8. 242.
Selv om det var saa, at det fremmede Hansaaag efter hvert
siden det 16 aarh. gik sit ophør i Norge imøde, kan det imid
lertid derfor ikke siges, at det følgende afsnit i vor handels
historie hermed overgaar til at blive nationalt norsk. Thi Belv
om handelen i Norge fra nu at mer og mer gaar over paa nor
ske borgeres hender, til folk med norsk borgerskab, var disse
derfor alligevel udlendinger og for Bergens handelsstands ved
kommende dertil fremdeles ogsaa under ledelse at de gamle
hanseatkontorske bestemmelser, selv om kontoret som en ydre
tilpyntning tilsidst gav sig 6t nvt slags firmanavn, «Det Bergen
ske eller Nordiske Contoir». Denne halvfremmede periode inden
vor handel kan helst karakteriseres som den Bergenske
periode, idet Bergen ikke alene som en arv, baade tra Vikinge
tiden og fra Hansatiden var, men fremdeles ogsaa forblev at
være handelscentret i Norge. Og ikke alene var den dette i
virkeligheden — «den omsatte mer paa én dag end de forenede
rigers hovedstad Kjøbenhavn paa en maaned» — men var til
lige hertil officielt udstyrt med autorisation som stapelplads for
en verdensexport af tørfisk. — Fra det 14 aarn. er vi traadt ind
i ny periode og med — et ved siden at tørfisken — nyt hoved
objekt, trelast, for vor export. Helt modsat, hvad der knytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
