Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
sig til fiskeexporten, betegner trelastudførslen, foruden i ethvert
fald indgangen til en norsk national handelsstand, en betydelig
økonomisk opgang i vort land. Selv om fordelen altfor lenge
og altkor meget var delt med fremmede, med Hollendere og til
dels med Skotlenter, var det imidlertid ved disses formidling,
d. v. s. ved Hollenderne» kjøb at vor trelast, at opgangen grun
dedes. I denne periode, Hollenderperioden, var det¦hoved
sakelig det østenfjeldske Norge, som sad inde med udførsels
objektet. Den første følge var, at landets handelscentrum fra
nu af efterhvert uvilkaarlig kom til at rykkes østover fra Ber
gen. Et andet resultat, paa engang af den østfjeldske trelast
handel og at opgangen ved denne, var den rekke at nye norske
handelssteder, byer, som fra nu af dukker frem øst i landet
fra Lindesnes til Svinesund. Mens Norge saaledes før, foruden
Bergen og Throndhjem bare havde 6 kjøbsteder [hvilke for en
stor del forøvrig heller ikke var handels-men prestesederl, Stav
anger, Skien, Tønsberg, Oslo, Sarpsborg, Hammer, samt Bahus
byerne Marstrand, Oddeval og Kongelv, blev der fra nu af grund
lagt en rekke, først lade- senere kjøbsteder som Fredrikshald,
Moss, Soon, Drøbak, Bragernes, Holmestrand, Larvik, Brevik.
Kragerø, Risør og Arendal. Aarsagen til og betingelsen for
fremkomsten af et saa stort antal byer og dertil saa nær hver
andre var flersidig. Baade var trelasthandelen fra først af
fri, ikke bundet hverken til personlig handelsret eller til sted
ved kjøbstadsprivilegium, saa enhver, helt fra bispen til løskar
len og ned til et rent minimalt kvantum, kunde baade del
tage i den og paa ethvert sted, hvor der var skog og navne-
DlaHs. Og begge dele var der saagodt som overalt paa kysten
af Norge. — En medaljens revers saavel ved Hollenderperioden,
som ved den übundne skogfrihed var imidlertid, kornden lan
dets saa betydelig afskogning, tillige og ikke mindre Hollenderne^
røverferder paa de mange ensligliggende steder langs Norges
strender. Der hvor de, etterat have overfaldt og drebt beboerne,
efter forgodtbefindende hug skog, som de seilet aksted med. For
øvrig var ikke Hollenderne alene om sligt strandhug, Hanseater
og Skotlenter gav dem samtidig lidet efter i herjinger.
Et udslag af landets opgang ved skogbruket var bl. a. folke
mengdens sterke vekst. Mens denne saaledes i hele riket omkr.
1650 havde udgjort 450 000 indbg., kvorak 25000 i byerne, var
den efter folketellingen i 1769 henved fordoblet til 723 000, kvorak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
