Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
I
Efterat der udfra de oprindelige handels- eller markedspladse
havde udviklet sig faste handelscentrer eller kjøbsteder var der
en tid nedigjennem fremdeles ingen kordel paa næringsretten i
disse og paa landet. Mens det, nelt fra det 13 aarh., blev sta
ten o: kongerne, magtpaaliggeude at fremme norsk handel og
næringsliv overhodet, heftet 6ft sig ved som det bedste middel
hertil at faa udskilt næringsretten fra landsbygderne til kjøbste
derne alene Saaledes skulde ikke mindst al handel samles
til byer. Hovedlinjen i det i saa henseende iverksatte lov
givningsarbeide var gjennem en begrensning af datidens store
antal handlende !—! — oprindelig var saagodtsom hvermand i Norge
handelsmand, enten som forretningsdrivende sjøfolk eller tillands
som kramkarer —] at støtte den egentlige byhandelsstand. 1
dette øiemed blev retten til at drive handel begrenset til vinter
halvaaret alene (dette 0F82.3. til fordel for det forsømte jordbruk),
foruden tillige til at være betinget at en vis økonomisk evne hos
den handlende. Til at begrense handelen paa bygderne ligeover
for udlendinger blev det første skridt foretaget i retterbod af
1282 med forbud mod «fjordkjøp», eller udlendingernes direkte
handel med bønderne. Det afgjørende skridt til at faa samlet
handelen i byer og saaledes fra roden af opheve den lige nærings
ret for by og land fandt sted gjennem retterboden af 1299 med
forbudet mod «landprang». Det blev forbudt at «fare med kjøb
mandsskab og have torv foran hver inan6B dør. Men alle kjøb
mend vil vi skal flytte Bit gods til kjøbstaden og selge det der.)»
Her er det detaljhandelen, som udskilles som en ret for byer
alene. Neste led til fordel for byhandel var at give hver enkelt
af kjøbstederne Bit eget faste «opland» (kfr. retterbod af 1384)
med eneret for sig til handel. Den fortsatte begrensning i næ
ringsfriheden paa landsbygdens bekostning udgik gjennem for
skjellige forordninger fremdeles i det 14 aarh.. helst fra 1370—
84, med paabud om, at rikets udførsel og indførsel, naar undtages
(indtil 1G72), trelast, som fremdeles kunde udiøres ogsaa fra
landdistrikt og ladested, hvor der fandtes toldbod. Hermed var
handelen i Norge gjort til en k^’t3oßta6BNNrinF og
som saadan — med spredte undtagelser for landbaDdlerprivile
gier — strengt overholdt helt til 1842. Ikke nok hermed blev i
1539 ogsaa retten til haandverksdrift frataget landsbygden
og overgivet til kjøbstederne, om der end blev gjort un6taFeiß6 for
de aller almindeligste haandverksgjenstande til udfyldning ak det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
