Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
aarh. fandt der i 1807—09 en eiendommelig art handelspolitik
sted. D. v. s. der blev givet et slags privilegium for den norske
handelsstand til paa egen daan6 at drive kap re r i med egne
armerte fartøier. Hensigten var saavel at skaffe «arbeide» for de
mange paa grund af krigsblokaden ledige sjøfolk som at faa erstat
tet civile krigstab. Helt fra Christiansand til Throndhjem blev der
udsendt kapere. Naar Engelskmendene ikke fik snappet kaperne
op til tab af privat eiendom og med haardt fengsel, «prison>, for
besetningen tilfølge, kunde gevinsten ved kaperiet stundom løbe op
i hundre tusinder. Det største bytte paa én gang blev gjort i
Skagerak, hvor 5 norske brigger, efterat have fordrevet den engel
ske konvoi, tog 48 engelske koffardifartøier til en samlet verdi at
51/«5l/« mill. rdlr. I lengden blev disse privattogt imidlertid ikke til
nogen virkelig fordel. — Ogsaa en anden ganske eiendommelig han
6sißpoiitik møder 08 i kriZßaarsns, den engelske licentze.
Samhengen er: Efterat have været saagodtsom aldeles udestengt i
aarene 1808—09, fandt der, i 1810—12 en uventet forandring sted
heri, — foranlediget af Englands uopsettelige behov for trelast,°gjen
nem Englands «lissnt^s» eller tilla6sißsn til for norske kartsisr Z^sn
nem leidebreve, udstedt af den engelske flaade, at seile krit ud og
ind i de engelske havne, men uden en tilsvarende frihed for enge?
ske skibe fra den norske regjerings side til at løbe md i norske
havne. Det unaturlige forhold, som vistnok førte til en betydelig
øieblikkelig indtegt, særlig for de trsl^tnciksrsnHs steder, ledet iiuia^
Isrti6 Baavsl til ovsrßpslculatioN6l i trelast og Blcidßdv^sri som til en
utidig indførsel af overflødige engelske fabrikvarer (samtidig som
landet led hungersnød), som var selgelige alene til abnorme lavpri
ser her hjemme. «Knald og fald» for forretningsstanden blev saa
ledes den endelige følge. «Det der let kommer, det let gaar», heder
det i samtiden.
Inden vor udenrikske handelspolitik efter 1814 udgjør
toldtraktaterne med Sverige fra 1815 vistnok et hovedled, men
uden den tilsigtede fordel for Norge (s. 239). — En rekke andre
overenskomster med fremmede lande, hvoriblandt indløsningen af
Øresundtolden i 1857 samt li^n^e^tr^ktatsn med Erankrig u/au/a
1865, er indgaaet og- med større eller mindre held for vort land.
T samheng med den udenrikske, førte den norske stat fra
tidlig ogsaa sin planmessige indenrikske handelspolitik. —
Særlig var det byerne, og disses fremme til at blive faste han
delscentrer, som var kjernen i statens ledelse ak handelen. I
ethvert fald en af de første konger, som optog denne linje var
Olaf Kyrre (1066—93). Som en i middelalderen selvgiven sag
knyttet han gildei nst ituti on en1 ind som et hovedled i sin
Gil d ern e er en vistnok oprimlelig fra England udgaaet middelalderlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
