Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
bypolitik. Med erfaring fra gildernes altfor megtige portion i
udlandet, sørget han imidlertid allerede straks og for ennver se
nere tiH at gjøre dem afhengige at staten. 81. a. gjør dette
sig gjeldende i retterbod ak 1295, hvori der under streng Btrat
forbydes åer end 3 gilder i Bergen. Et forbud, som gjentagende
kommer igjen. Vistnok den betydeligste inHilvHel^e, som gil
derne kom til at udøve paa vart bynæringsliv, er den laugsaand
og den laugslovgivning, som disse Bkadte og med saa stor styrke,
at først vor tid har korlngHet at taa en anden aan6 og andre
principer ind (I 49).
InHenkor vor handelspolitiske omsorg for byer og byhandel
havde fra tidlig af Bergen den mest fremskudte plads. Be
kvemt som byen laa til, var det hensigten at gjøre den til et
handelscentrum for en norsk verdensartikel, tørfisk. Allerede fra
d. 12 aarh. havde den selv hevdet sin pla6B som Baa6an. Al den
fisk, som blev opfisket i Lofoten saavel af de nordligste lands
dele, som af Thrøndere og af Bergen selv, havde byen formaaet
at faa samlet til sig. Ligesom den havde forstaaet at faa herre
dømmet i det nordlige Norge ogsaa i form af at besørge impor
ten Hitlop at alle n«HvenHi^li6Hßartil<i6r. HvaH tørfiskmengden i
Bergen angaar, skrives der i slutningen af det 12 aarh., «er der
en BaaHan mengde skrei, at det over^aar alt inaal og tal.» I
1302 havde byen hele 200 bryggearbeidere. Til at verne om og
udvikle i desto høiere grad den førerstilling, byen havde skabt
sig, forsømte staten heller intet. Saaledes blev Her fra 1294 for
budt udlendinger at seile nord for Bergen. Ligesom retterbod
ak 19/s 1384 tilpliktet hele Nordland at handle paa Bergen med
«Vaagen» som mellemhandelssted. I 1384 blev der endvidere
som en forret fremfor de andre byer, som havde hver sit begren
sede opland, tildelt Bergenskjøbmendene til opland hele Norge
samslutningsinstitution og fremgaaet til selvopholdelse ikke mindst by-
borgere imellern mod den almene brutalitet i middelalderen. Forenet
under egne love var gilderne broder- og søsterforeninger. Medlemmerne
var alle li^s og med samme gjensidige forpligtelser. >Il^alet var, for-
uden selskabeligt, religiøst, ogsaa til gjensidig understøttelse, forsvar og
til hevn mod begaaet uret mod medlemmerne. Ved siden al var der
ogsaa særskilte fagforeninger for de forskjellige stender. Inden faggil-
lltzrne kom Kjsl)inau<iB- kaan^verker- og skippergilderne til at spille en
fremtredende rolle med gjensidige forbindelser og magt hjemme og paa
reiser i udlandet. — I Norge tør «^autniret» i Bergen være en al^taiunii,^
fra gilderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
