Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
følgende led i vor handelspolitiske historie fra slutningen af det
18 aarh. tik de prohibitivistiske feiltagelser sit grundstød.
Den kvBiokratiBke skole. Den fysiokratiske retning er
grundlagt af Ludv. XVs lege <)usBnav. Sit indtog i verden holdt
principet gjennem den franske finansminister Turgofs edikter ;if
1776 med ophevelsen af hoveritjeneste og haandverkslaugene, led
saget ak løsenet om, at «retten til arbeide er hvert menneskes eien
dom, den første, helligste og uforkrenkeligste». — Grundlaget for
det fysiokratiske princip er, at et lands formue ikke er luei-kantil^tkr
nes illusoriske «pengeverdi», men al slags økonomiske verdier, som
tjener til at udfylde menneskenes daglige behov, frembragt af disses
arbeide. Pengene er blot et byttemiddel. Forat de virkelige øko
nomiske verdier skal kunne skapes, maatte man tvertimod merkan
tilistisk at binde nogen eller noget i til
veiebringelsen af disse, lade alt have sin
fri gang, «laisser faire, laisser passer».
Og fremfor alt maatte man ikke binde
produktionen, knyttet til jorden, jord
bruket, da jorden er kilden til al virke
lig formue. «Alene naturen selv, som
den virker i jordbruket, ved siden ak
bergverk og fiskeri, er produktiv og iBtan<i
til at torste et lands formue. Gud
alene er producent». Jorden er selv
pro6noeren66, og kvad den uclkra sig
selv giver, «nettoprodukt», bliver eierens
«Zrun6rente». Handel og industri var
af ren underordnet betydning, de skabte
ikke selv, og heller ikke kunde der ved
dem skabes nye verdier. — Læren var
imidlertid ensidig. Feilen laa i udgangs-
Adam Smith.
punktet, at det var jorden alene, som i sine raaprodukter frembragte
verdi, og ikke ogsaa det menneskelige arbeide. Dette som foredler
raastofferne og overfører produkterne fra steder, hvor der er over
skud, til steder, hvor der er mangel, og uddeler dem her, o: indu
stri, handel og kommunikation, — Det var den skotske filosof
Adam Smith, den videnskabelige statsøkonomis grundlegger, som
1776 klarlagde dette system i sit kjendte verk, «En undersøgelse om
nationalvelstandens natur og aarsager.» Han godtgjør bl. a. her,
at «det er ikke med guld og sølv, men med arbeide, at al formue
i verden oprindelig er kjøbt». Det er, hevder Smith, ikke «han
delsbalancen», som er det afgjørende for et lands økonomi, men det
er folkets merforbruk eller mindreforbruk til livsophold at dets aar
lige produktion, saaledes som dette giver et -f- eller -r- eller 0,
som er den afgjørende formuesbalance. Men til at opnaa denne
balance, og mest mulig til alles vel og tilfredshed, maatte enhver
have Bin nærings- og handlefrihed, übundet ak statsinstitutioner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
