Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
men alene beskyttet og støttet ved saadanne af almennyttig art. —
Overført paa den internationale handel, førte Smiths principer til
frihandel og fri konkurrance. Naar, hevder han, en gjenstand
kan ernc)l66B billigere i fremmed land, end man selv kan producere
den, er det klogt at kjøbe den derfra og ikke udestenge eller van
skeliggjøre dens t>rkverveiß6. — Nestefter V;iubans udraab til fordel
for kropßaldsiH6lN6, «som man koraZtor og ov6llNßßsr med tyngsler,
disse som ved sit arbeide og sine virkelige tyngsler er statens grund
pille», er det Smith, som er 4destandens «opdager». Han
klarlagde, at kropsarbeiderne ikke, som man hidtil havde ment,
var en fattigbyrde paa samfundet, men at tvertimod disses arbeide
med raastofforedlingen ndgjorde den ene Sdiedel at nationalformuen
ved siden af grundeiendom og aandsarbeide som de to andre hoved
faktorer. (Selv Stnart mill betragtet arbeiderne som maskiner).
Med den nye retning blev der gjort kursvending til nærings
frihed og frihandel. Saaledes : Ved frdng. af */« 1788 blev det
danske kornmonopol af 1735 ophevet. Ved frdng. af 5/95/9 1787
blev Finmarkens handel frigivet. Ligeledes Islands handel. Ved
frdng. af 31A 1793 blev kreditoplagssystemet indført (s. 238). Ved
frdng. af 22A 1795 blev skogbruket frigivet (s. 182). Ved told
forordningen af 1797 fik det prohibitivistiske toldprincip sit kusk
(s. 238). — Allerede snart efter, foranlediget ak krigene 1807—14,
kom der imidlertid et sterkt tilbageslag i prohibitivistisk retning,
og afgjørende frihed paa næringslivets og handelens omraade
opnaaedes paanyt ikke før i 1842 (I 49).
Toldpolitik.
En afgjørende faktor inden produktionens omsetning er
«told». — Toldafgifter er verden over kjendt fra langt tilbage i
tiden. I Norge er told kjendt saalangt, som vor historie rekker
tilbage. Mens saaledes told vistnok allerede i Harald Haarkg^
res tid er opkrevet, fandt der i det 12 aarh. sikre toldforbindel
ser sted mellem Norge og England. I begyndelsen af det 13
aarh., 1217, blev der endog afsluttet en formelig toldtraktat
(Englands første K^6ndt6) 1N6116N Haakon Haakoiißon og dette
land. Fra begge sider frihandelsk. Fra 1296 maatte derimod
Hamburg erlegge en gjennem aarhundreder senere fast toldafgift,
«Talentum farine». De første aar af det 14 aarh. var en merke
tid i vor toldhistorie, idet Haakon Magnusson foreløbig i retter
bod af 1306 og dernest gjennem retterbod af 3% 1316 udferdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
