Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
prohibitet som en sand stormflod V6ltet indover vort land (s. 232).
Hovedprincipet var, at moderere mdførselstold paa raaprodukter til
manufakturvarer og ligeledes udførselstold paa delvis ferdig-e
manufakturer, foruden at forhøie indførselstolden paa ferdige
industrivarer. Hvortil grundprincipet fik som et lovende tilleg :
«oiueii6BkMii6t vi vel liav6s Aarsag til tillike at forhøje alle
andre fremmede Naiiutakwr6rß Told, som her i lii^kt blive in6’
førte og her ligesaavel som pna andre Steder kunde gjøres, som
ikke andet foraarsager end Pengene af Riget udgaar, saa have
vi dog saadant ikke villet gjøre paa een Gang, medeus det dog
forbeholdes, efterhaanden som vi kan formærke vore Undersaat
ters Flid og Vindskibelighed til Manufakturers Stabiliering» at
udvide beskyttelsen til at omfatte ogsaa fler produkter. (Korn
tolden blev i løbet af 100 aar forandret 78 gange). Saameget
mer kom systemet i opsving som et efter engelsk mønster fra
slutningen af det 17 aarh. nyt syn paa toldens betydning havde
meldt sig. Mens told saaledes før var betragtet alene som en
indtegtskilde for statskassen, var man frase da af begyndt at se
den og anvende 6611 specifikt i handelspolitisk tjeneste. D. V. 8.
som et middel til at lede handelens og det hele næringslivs gang.
Beregnet før efter en felles tarif, saavel for ind- som udførsel
og ligt i mellemriks- og udenriks handel, blev der nu skjelnet
med BLLi-Bkil6t6 tol6Batß6i- for in6Faa6ii66 eller udgaaende varer.
Tillige blev der Danmark og Norge imellem opstillet lave afgif
ter. For at fremme direkte import og i egne fartøier, blev varer,
som var gjenstand for mellemhandel og indført i fremmede far
tøier belagt med høiere satser. 1 Sit høidedunkt inden toldomraa
det naaet det mercantilistiske system med nesten svimlende pro
hibitive bestemmelser og satser i toldloven af 176 2, bl. a.
1 Saa energisk var bevegelsen, at frdng. 1S .-, 1759 § 32 kan indeholde: «De
kglg. Betjente skal med Nidkjærhed soge at fremme og befordre Kongens
Øiemærke, Udelukkelse af fremmed Fabricata, da samme er en af de be-
tydeligste Deele til Kongens Kigers og Landes Lyksalighed; hvorfor de
kglg. Betjente i Norge, geistlige og verdslige, samt de, som ere med no-
gen Characteer benaadede, skal, saa kjær som Kongens Naade og deres
egen Ære er dem, ikke herefter for sig selv, deres Hustruer, Børa, Paa-
rørende og Tjenere andre XlZecier bære, dru^e eller lade gjøre, u6eu »l
de Varer, som i Kongens lii^er og Lande ladri^uere» og forarde^<leB. Baa-
fremt de ikke ville vente i Kongens Unaade at falde. I)orirno6 vil Kon-
gen paaskjønne de Betjentes Nidkjærhed, som bemærkes bestandig at have
efterlevet denne Befaling. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>