Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
»
gede Norges første systematisk ordnede toldtarif.
Paa en gang i høi grad prohibitivistisk, med hensigt rettet mod
Tyskerne, var den tillige det første led i rationel toldpolitik i
nationaløkonomisk øiemed til økning af statsindtegterne. — Ned
igjennem tiden blev der i forholdet til Hanseaterne ført en per
manent toldpolitik for ud- og indgaaende varer, særlig fisk og
korn, som til de forskjellige tider gik op og ned med lettelser
og forhøielser i sine satser. — Med ti>6iaßtv6i-6i6HB gradvise sti
gen blev efterhvert skogtolden et betydelig led i udførselstold
indtegterne. Og tilsidst saa fristende at Christian IV i forivrelse
fandt for godt at forhøie toldafgiften til endog lU af tømmerets
verdi. Uden andet resultat end salgets ophør maatte imidlertid
overdrivelsen snart tages tilbage. — Med saltets mer almindelige
anvendelse til fiskeforedling (s. 186) blev indførselstold ogsaa af
dette af betydning.
En udfra datidens herskende sjørøveruvesen karakteristisk told
politik, omend af mer underordnet betydning, er forordningen om
defensionsskibene af 1628. Efter Schweigaards opfatning
vistnok noget overdrevet, ansaa imidlertid samtiden selv (Holberg)
forordningen og dens følger som epokegjørende for vor handel. —
Defensionsskibene var med kanoner og andre vaaben vebnede store
koffardifartøier, som til vederlag for de hermed forbundne udgifter
samt som en præmie for at seile paa farlige farvand fik betydelige
toldlettelser, særlig paa salttold, foruden at de fik eneret til udskib
ning af tømmer af grov dimension til Middelhavet, Spanien og Syd
frankrig. I midten af det 17 aarh. indtraadte der imidlertid en
stans i defensionsfarten, idet Hollenderne fik toldnedsettelsen over
draget til sig paa bekostning af os selv, indtil Christian V i 1671
igjen optog defensionspolitiken. Denne gang gik det ud over Hol
lenderne, som til fordel for Norge mistet sin eneraadighed over salt
importen, som de til skade for vore fiskerier heller ikke havde kla
ret tilfredsstillende, overdraget som den var til et enkelt handels
selskab alene. 1 returfragt førte defensionsskibene med sig varer
ogsaa til Østersjølandene. Endelig fik defensionsfarten sit afgjørende
knek ved Fredrik IV’s handelstraktat i 1701 med toldnedsettelser
for Hollenderne i lighed med 08 selv, som fra nu af med den kost
bare defensionsudrustning uden toldbeskyttelsen ikke kunde beståa
i konkurrancen med Hollenderne. Et etterfølgende krav fra de
norske kjøbsteder i 1721 om gjenoprettede betingelser for defensions
seiladsen blev ikke imødekommet ak regjeringen.
Med toldrullen af 13/s 1651 som indledning, var den mer
cantilistiske bølge, 10 aar før andetsteds, i form af told
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
