Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
sumenternes tarv, end hidtil skeet. Koramissionens forslag gik i
henhold hertil, men ikke saa synderlig vidtgaaende, udpaa, at
indførselstold paa raastof skulde enten helt opheves eller nedset
tes til 10 pct. eller mindre. Tillige skulde tolden paa ferdige
produkter ikke overstige 25 pct. af verdien. Endvidere skulde
udførselstolden dels N6V6B, dels nedsettes, foruden at skibsafgif
terne skulde nedsettes. [Om forslaget, som stortinget i 1842 og
45 gav sin tilslutning, havde Schweigaard forud i pressen udtalt :
«Med Toldcommitteens Indstilling for Øie er det en Spaadom,
der ingenlunde kan kaldes dristig, at Driften paa Rov i Ind
førselstoldens Guldalder fra dette Thing vil standses. At Skibs
afgifterne og IrL6iaßttoi66ll efter Committeens Forslag ville faae
den saa høist nødvendige Lettelse er vel efter alt, hvad der i
den senere Tid er foregaaet, heller ikke tvivlsomt.» —j Efter
mønster fra England [ — hvis forhold kunde overføres paa Norge,
forsaavidt som vor saa store skibsfart (efter folketallet større end
og end Englands) maatte have interesse af den størst mulige
internationale fragtfart —] sloges der fra 1851—57 endnu ster
kere ti] lyd for frihandelsprincipet og med gehør hos tinget, saa
dette fra nu af indledet overførslen af tolden paa landbruks- og
industriprodukter til de store kasseartikler, sukker, kaffe og to
bak. Endelig med indstillingen fra taritko!ninißßionsn at Ve s>^,
og med tilslutning af tinget 1860 og 63, indtraf bruddet med
beskyttelsen. I indstillingen heder det saaledes, at toldens øie
med bør udelukkende være at dekke statens udgifter, hvorfor
afgifterne ikke bør settes høiere, end disses tarv krever det. Og
i henhold hertil bør større eller mindre toldfrihed tinde sted paa
raastof, almene næringsmidler og andre livsfornødenheder, men
desto høiere told paa andre husholdningsartikler, haandverks- og
fabrikarbeide samt høi fiskaltold paa visse udenrikske varer, som
ikke produceres i Norge. I henhold hertil blev bl. a. told paa
levende dyr, kjød og flesk helt opnevet. Paa en rekke liaand
verks- og industriprodukter blev tolden fremdeles nedsat, foran
lediget af handelstraktaten med Frankrig at u/2u/2 1865. Fremdeles,
i 1869, og fra nu at vigtnok ledet oFßaa at rent doktrinære,
principielle hensyn, nedsattes i betydelig grad og med en be
tragtelig nedgang i statsindtegterne tolden særlig paa korn og
manufakturvarer. Hvilke varer i 1871—73 atter, udfra Norges
mest frihandelsvenlige toldtarif, fik nedsettelse. Frihandel, som
saaledes efterhvert nu havde faaet fast fodfeste, blev endvidere
II del. 16 — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
