Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
bekreftet ved lov af nA 74, rnellemriksloven, vedkm. Norges og
Sveriges gjensidige melleinhandel og skibsfart. Et standpunkt,
som dertil tarifkommissionen af ’"/? 74 enstemmig i Bit forslag
af 1875 helt ud sluttet sig til — hvori vort frihandelsstandpunkt
teoretisk renest er gjennemført — omend stortinget i 1876—78
af hensyn til en eventuel ny traktat med Frankrig, foruden bragt
til betenkeligheder ved udlandets tilbagevenden til protektionis
men, ingen hovedsagelige nye toldbeslutninger tog. — Frihan
delsprincipet stod nu paa sit høidepunkt i Norge.
Vare omsetning.
Tndenrikshandel.
Med Norges havomsluttede, afsides beliggenhed har dets
oprindelige vareomsetning af sig selv været begrenset til at være
alene af indenriks art og med indenrikske produkter samt uden
andet formaal end at udfylde det daglige behov, de nærliggende
distrikter imellem. — Det følgende stadium i vor indenriske han
del var derimod af desto betydeligere udstrekning. Det var en
mellemhandel, med jagtprodukter og fisk, med en senere export
som formaal, særlig mellem Nordnorge, dets skatlande og Ber
gen. Fra først af var Haalogalands høvdinger, senere kongens
mend paa hans vegne, mellemhandlere med Bergen, indtil Ber
gen selv, foruden Throndhjem m. fl. steder handlet direkte med
producenterne. — Praktisk talt uden andre kommunikationsmid
ler end tilsjøs langs landet helt aabne eller mindre skuter (s.
I 230) og tillands paa «kløv», kunde vor indenrikshandel for eget
behov nedefter i tiden, ogsaa efter 1814, ikke være af større kvan
titativ betydning. Den handel, som overhodet fandt sted, var
byer imellem, omend ogsaa denne i høi grad blev begrenset ved,
at det faldt disse lettere hver for sig gjennem egen skibsfart at
forsyne sig med varer direkte fra udskibningsstedet end tungvindt
og med tilleg af kjøbmandsfortjeneste og lokalfragt fra nabo
byer.
Det vigtigste varebytte øst og vest imellem, med Christiania
og Bergen som de to vigtigste handelscentrer, bestod i fisk vestfra
og fra den anden kant: jernvarer, glas, kornbrændevin, kalk og
teglsten. Efterhvert havde Christiania optaget ogsaa en del udfør
sel af udenrikske varer, kolonialartikler og salt, til byerne østenfor
Lindesnes. Efterhvert strakte byens handel sig fremdeles til byerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
