Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
langs hele kysten, saaledes i 1841 helt til Hammerfest. En del
bymellemhandel i det nordenfjelske fandt sted, Throndhjem og
Røros imellem. Hvad varebyttet mellem by og land angaar, havde
Christiania handel mod nord og øst, med Mjøsoplandene’ (aarlig
37 000 tons, mellem byen og Øiern 51 000 tons), Gudbrandsdalen,
Odalen, (Sverige) og Smaalenene. Did udførtes salt, sild og kolo
nialvarer, mod in6ksrß6l til byen lit brændevin, fedevarer, korn, po
teter og ved. Til Bergen førtes fra havdistrikterne : ved, fedevarer,
fisk, pilebaand, baade, tresko og frugt. Fra Bergen til disse distrik
ter udførtes forskjellige byvarer, men ikke i synderlig mengde, paa
grund af manglende kjøbeevne i forening med et utrolig nøisomt
leveset blandt den vestlanske befolkning.
Oversigt. Bare rent enkeltvis foreligger der statistiske op
gaver over vor indenrikske handel. Saaledes: I 1835 udførtes der
fra Bergen til indenrikske steder 21550 vog. tørfisk og klipfisk,
10 531 tdr. sild, 527 tdr. tran. — Til Christiania indførtes i
1835: kornvarer 20 877 tdr., poteter 21 263 tdr., brændevin 464 024,
brendeved (sjøveien) 29 034 fvn. I 1845 p^a de samme poster ’
22 138. 85 683, 569 377, 29 892. I 1845: hø 11982, halm 1258,
kjød 801, flesk 383, smør 316. talg 89 skft. Hertil maa efter
Schweigaard tilleges V4 for at treffe den virkelige indførsel. Fra
Mjøsoplandene til Christiania i 1845 se I 488. — Fra 50-aarene af
gik imidlertid med alt andet ogsaa den indenrikske handel paa saa
3«6tßoin alle om i-aaHei- dstlaZtkliZ op, men uden at statistiske op
gaver herover kjendes.
Detaljhandel. Inden omraadet af indenriks —og for
øvrig inden omraadet af al vareomsetning — er vareuddelingen
«i smaat» til konsumenterne, eller detaljhandelen, handelens vig
tigste og endelige maal. Det er konsumenterne, som har for
delen af en vellykket handelspolitik, som det tillige er disse,
som altfor ofte maa lide, hvad enten under en mislykket han
delsledelse fra statens side eller for en mer eller mindre grisk
gevinstbegjær fra den private forretnings side. — Eesumé af
vor detaljhandels udvikling følger. — Oprindelig foregik al inden
riks handel i Norge som detaljhandel, foruden mand og mand
imellem, tillige gjennem «kramkarhandel» (s. 21 7) og markedshandel.
Som mer rationel og overført til byer udviklet detaljhandelen
sig til krambodhandel, hvortil der blev udkrevet borgerskab.
Mens krambodhandelen kra først af var anset som ringe og rin
gere end exporthandelen, skiftet dette efterhvert karakter, idet
handelen fra krambod mer og mer kom til at danne overgangen
til den større handel og blev som en god bifortjeneste bibeholdt
af exportørerne. At disse saaledes blev ogsaa kjøbmend, gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
