- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
245

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245
Først i forbindelse med Hen store dranH i Christiania 1858
kom butikhandlen i hovedstaden og efterhvert ogsaa videre udover
i landets dver over i mer tidsmessige former, med specialforretnin
ger o. lign. (I 128).
Som handelsvare er brændevin til langt ned i vor tid af
en særskilt og afgjørende betydning inden detaljhandelen i dv og
bygd i Norge (I 12, 25 fl., 50, 57, 65, 119, 189, 195, 225, 241 n.,
261, 269). Forholdet fremgaar bl. a. af, at Her i Christiania i
1847 med ret til at udskjenke og i mindre kvantiteter end 40
potter udselge brændevin var: kjøbmend og handelsborgere 106,
brændevinshandlere 26, høkere, marketentere, restauratører, condi
torere i Chr.a 93, Aker 18, Oslo 4, tilsmn. 241 eller Va af byens
handlende. 18. a. anslaar magistraten, at der i det følg. aar vil
selges i mindre partier end 40 potter 600 000, mens politiet ansetter
salget til 800 000 potter. LuHnn i 40 aarene var brændevinstilvirk
ningen den eneste nevneværdige industrigren i byen. 81. a. Vio
1847—31/5 1848 blev der producert 1 939 659. Is. a. blev der
indført fra udlandet 161 530, fra bygderne 631 357, tilsmn. 2 732 546
potter. Heraf blev udført 854 577. Altsaa konsumert l 877 969,
— men med et tilleg af 173 718 indført druebrendevin, hvoraf det
meste spiritus, som ved opblanding til almindelig brændevin for
øget potteantallet med 70 pct. Heraf dog en del udført. — I hen
hold hertil maatte brændevinshandelen blive en hovednæring og for
mange en rigdomskilde. Brændevinshandelen var en grei sag, saa
man bl. a. averterte slig: «Brændevin. En der har Fond og
Veciveniineli^deH ønsker en OouipaZuoii, som har Brændevinsret. En
Billet nedlægges i Expeditionen, mærket Brændevin.» Der gjor
des aabent paastand paa, at «Brændevin er en sand Nødvendighed
i Samfundet; thi uden dette vil 2/s2/s af de Handlende ruineres; thi
hvor der er Brændevinshandel, der er ogsaa den øvrige Handel.
100 % tjenes ved Handelen med Brændevin, og enormt tjenes der
ved Udskjænken i Dramme.»
En faktor af stigende betydning inden Norges detaljhandel
var og er «landkræmmeriet». — Det første landhandleri1 blev
oprettet i 1753 i Akershus stift, som dengang omfattet ogsaa
nuv. Hamar stift. Nx6inp6iviß i 1845 var antallet 457. Se I
15, 54- 68, 218, 252 fl. — Tnden vor detaljhandel sorterer ogsaa
driftehandelen, eller den langtfra uvigtige traditionelle
handel hvert aars høst med levende kveg. — Den i de senere
1 De første landhandlerier kunde være meget enkle. Saaledes udgjorde det
første i Masfjorden i S. B. amt ét ram, lagerrum, hvorfra der gjenneni
veggen ud til en gang, kundernes plads, var udhugget en luge, omtr. 1
al. i firkant, hvorfra varerne, bestaaende alene af brændevin og tobak,
blev solgt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free