Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
aar sterkt aftagende skreppehandel 1 foregaar i lighed
med driftekarenes salg direkte med folket. — En betydelig detalj
handel — beslegtet med byernes torvhandel (I 13, 197) —
og tillike uden kjøbmend som mellemhandlere, var de aarlige
markeder i by og paa landet (I 13, 194).
Saa vanskelig som det i tidligere tid stilte sig med kommuni
kationer, faldt det naturlig at treffes til forud aftalte aarstider og
paa bestemte hertil af en ellet anden grund skikkede mødesteder,
«markedspladse», forat tilfredsstille trangen til kjøb og salg. Sær
lig middelalderen var markedernes tid. I Norge er Skiringssal,
Nidaros, NalBtran6, Bergen, Oslo, Tunsberg og Xonzksiw gamle
markedspladse. I senere tid blev Oslo marked af betydning. Fort
sat som Christiania marked, blev dette landets hovedmarked. I
1636 holdtes det ved Akers kirke, aaret efter paa «Gamlebyens
Ødemark», for dernest at placeres paa byens torve, det første ved
dav. «Trefoldigheds Kirke». Karakteristisk for, kvas der 6eilZan<:
og til alle tider knytter sig til markeder er, at der i 1647 til mar
kedet i Christiania indkaldtes 300 soldater til vagthold for byen.
Af markeder var der i Norge sx6lup6iviB i 1845: 26, kvorak 14
paa bygderne, holdt paa 11 markedspladse, og 12 i byer, holdt paa
9 steder. — Statistik over Norges detaljhandel foreligger ikke.
Naar Norge allerede tidligere end Danmark og Sverige kom
i rapport med udlandet, skyldes dette vor fra Arilds tid
overordentlige fiskerigdom langs vor saa enestaaende lange kyst
linje. Langt mer end landet selv trengte til eget behov, kunde
derfor fisk blive midlet til udførselsforbindelse udadtil. Saameget
mer kunde dertil denne forbindelse komme istand, som Norge
paa sin side udenfra trengte indførsel af korn. — Udenriksfor
bindelsen, som oprindelig havde sin vei sydover, tog imidlertid
først fart fra vikingetiden og da vestover til England [,—,— Nor
ges udenrikske hovedforbindelse saavel i merkantil som ikke min
dre i aandskulturel henseende lige indtil de seneste tider — j.
Særlig fra slutningen af det 12 aarh. kom der liv i Englands-
1 En gammel skreppekar udtalte i 1880 aarene til forfatteren, at nu lønte
det sig ikke lenger at drive skreppehandel. En anden sag var det den-
gang, da man fik 8 3 (27 øre) for stoppenaalen. T samme aarti udtalte
en yngre skreppekar, at han navde sluttet med at være skreppekar, for
det lønte sig ikke. uden man snød folk.
Udenrikshandel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
