Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Paa folkeoplysningens omraade er fremgangen i Kri
stiania, helst set fra det 18. aarhundredes begyndelse, overor
dentlig.
Antaget og beskikket af Christiania Magistrat til «Schole
mester for Byens fattige og omløbende børn, som Stodder-Fog
derne skulle tilføre ham», repræsenterer i 1706 dansk Studiosus
Elias Hansson antagelig Byens første kommunale folkeskole.
Skolelokalet laa i centrum, «Staden». Skolemateriellet var: 1
Lænestol, 1 langt Bord, 4 smaae Skole-Bæncker, 1 Timeglas, 1
Spanz-Eør, nogle gamle Bøger. Elevantallet er ukjendt, i høiden
kunde det udgjøre, hvad der var plads for ved de 4 smaa benke
og ved det lange bord. Skoleholderens aarlige løn var først 60,
senere 40 rdlr. Lærefagene var: Udenadslæsning af nogle Bøn
ner, Troesartiklerne, Pligterne, Guds Bud, Herrens Bøn og Sak
ramenterne. Barn, som havde «Lyst og Nemme» fik lære at lese
indenad og om mulig at skrive. Elias Hansson indehavde stillin
gen som «de Fattiges Skoleholder i Christiania» til sin snare død
1710. — Hans og formentlig lignende efterfølgende skoler, «Chri
stiania F att i g-Skole-Holderie», er hovedstadens skolevesens
første stadium i omkring 100 aar.
Neste udviklingstrin tog sin begyndelse, da byens preste
skab, biskop Bech m. fl., i 1806 foranlediget kjøbt 4 huse til skoler
for fattige almuesbørn: Pipervigens, Fjerdingens og Hammers
borgs. Skolerne, som fik hver sin faste lærer, havde tilsyn af 3
prester og 2 af byens borgere. Af hele inspektionen blev der snart
tilrest bare 1 prest, som imidlertid af magistraten tiltvang sig som
sin medhjelp til at ivaretage skolernes økonomi en af byens «eli
gerede mænd». — Der skrives i 1821 om skolen, at den havde
henved 100 skolepligtige barn, som tilhørte almueklassen. De
gjenstridige blev sat i tugthuset og foreldrene mulktert. Dette
var imidlertid uretferdig, fremholdes der, fordi barn ikke burde
hverken behandles som æreløse misdædere, eller overlades til om
gang med disse, og uretferdig fordi der ikke burde eksekveres av
disses foreldres «armods pjalter». Der var 3 klasser, med under
visningstid fra B—ll8—11 form. og I—41—4 eftrm., og 2 skoledage om
ugen for hvert barn. Fagene var bl. a. med griffel at skrive
bogstaver og tal. «Hovedsagen ved undervisningen», heder det,
«er Lærerens Lyst, Flid og Duelighed, forenet med en venlig
Maade at omgaaes Børnene og gjøre dem Skolegangen kjær». I
den nederste klasse», fortsettes der, «der er det vanskeligst at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
