Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
undervise, og maae Læreren der anvende den største Anstræn
gelse og Opmærksomhed, og her kan han allerbedst lægge sit
Talent som Lærer for Dagen». Lærerlønnen var 120 Spd, fri
bolig, brænde og kjøkkenhave. Dertil gav lærerne undervisning
ved siden af hos byens bedste familier. «Desto værre», heder
det, «Lønnen staaer ikke i Forhold til Arbeidet. 0, at den Tid
maatte komme, da deslige Mænd agtedes og lønnedes som nogle
af de vigtigste for Borger-Samfundet.» — Byens ste skole kom
i 1827, i Møllergaden, i 1834 blev der oprettet en 6te, en
tvangsskole paa Ankerløkken. Bymarkens barn, som hørte ind
under byens civile administration, fik først i 1836 skoleundervis
ning gjennem de saakaldte «middagsklasser», holdt i byens al
mueskole, hvor de blev undervist af disses lærere. Disse maatte
nu undervise 8 timer hver dag. Udgifterne til skolen blev
udredet af fattigkassen, ligesom skolerne i sin helhed var plan
lagt som fattigskoler. De indkjøbte skolehuse var ogsaa i
fuld overensstemmelse hermed. Hammersborg skole, som havde
det største skoleværelse, 11 2k al. 1., 9Vs al. b., 3 al. 19" h.,
holdt tilsammen med fattiglemmerne i en gammel elendig fattig
stuebyguing, havde indtil 80 elever. — Dette betegner byens andet
og 30-aars skolestadium.
Med 1836, da bykassen overtog udgifterne til skolen, ind
ledes neste udviklingstrin. Saaledes begynder fra 1838 nyop
førelse af skolehuse, i 1840 blev en ny lærerpost oprettet, fra
1841 blev lærerlønnen forhøiet fra 680 til 800 kr., mens samtidig
ogsaa middagsklasserne opheves. Fremdeles blev der i 1842 op
rettet en tvangsskole til. I klokkeren ved Vor Frelsers kirke og
hans «vexelskole» havde byen nu sin 7de lærer, foruden en ny
Bde ved Sagene. Enkelte af disse havde fri bolig og have eller
erstatning herfor (i 1849: 200 kr. aarlig) Skolerne gav under
visning i religion, lesning med forstandsøvelse, grammatik, regning,
skrivning samt delvis i sang, gjennem 3 opadstigende klasser med
2 ugentlige undervisningsdage a 6 timer. Skolen var fellesskole
for begge kjøn. For piger var der tilknyttet 2 haandgjernings
skoler med aarlig 300 elever, men med bare et lidet tilskud af
byen. — Dette betegner, og fra nu af som almueskole, tredje
skolestadium i Kristiania og med et betragtelig 10-aars fremskridt
fra dets foregaaende 30-aars trin.
Med 1848 og dette aars første norske byskolelov (for byg
derne var den første skolelov udgaaet 14,7 1827) tredes ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
