Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
i et nyt udviklingstrin. Dette betegnes ved skolepligt, led
saget af mulkt for skoleforsømmelser, ved tvangsarbeide for gjen
stridig fortsat forsømmelse af skolen, ved offentlig examen, ved
tilsyn (hovedsagelig geistlig) af en skolekommission, ved første
lærere og endelig med adgang til i haandgjerningsskolen at an
sette lærerinder. Hermed er skoleundervisning blevet helt lov
bundet. — Først fra 1856, foranlediget af «Selskabet til Folke
oplysningens Fremme» og Eilert Sundt, blev der imidlertid tåget
alvorlig fat med gjennemførelsen af loven af 1848. Til en be
gyndelse blev der fra 1856, senere fra 1863 og mer effektivt fra
tillegsloven af 22k 69, efterhvert indført: 3 dages undervisning
om ugen, oprettet 4 nye lærerposter, indsat en skoleinspektør,
som nye fag optaget geografi, historie, tegning, gymnastik og
haandarbeide, opført nye tidsmessige skolebygninger. Endvidere
blev der oprettet eftermiddagsskoler, med indtil 30 timers ugent
lig undervisning, indført adgang til at ansette lærerinder i alle
fag (men med lavere lønningssatser), sat igang skole for aands
sløve, oprettet overlærerposter, som overtilsyn for pigebarn ansat
lærerinder, oprettet vikarkasse og pensionsindretning (med et
mindre tilskud af byen), oprettet barnebibliotek og lærerbiblio
t k.
e — Dette betegner det fjerde- og 40-aaisskolestadium i
hovedstaden, ledsaget af et sterkt sprang fremover fra altnue
skolen.
Mens byskolelovgivningen i loven af l2h 1848 havde faaet
et mer interimistiskt tilleg i loven af 22.5 1869, fik kjøbstederne
en hel ny skolelov under 26/ e1889. I dette sit femte stadium
er undervisningen ikke lenger at betragte som en ophjelp for
übemidlede fra uvidenhed, men som et tilsprang til almendan
nelse. Samtidig er skolen blevet folkeskole og med det maal
at samle alle samfundsklasser ind under sin undervisning. Loven
har i dette øiemed i hovedstaden indført en rekke kvalitative og
kvantitative udvidelser og forandringer. Saaledes m. h. t. besty
relse, undervisning, lærerpersonale, skoleplan, skolepligt, betalings
klassernes omdannelse til folkeskoleklasser, undervisningstid, fel
lesundervisning, friminuter, tvungne legemsøvelser og tegning,
tvunget haandarbeide for gutter og piger, skolekjøkkener, skole
haver, sommerferier, skjerpede regler for legemlig straf, indførelse
af fortsettelsesskoler, tilsynslærerinder, antal lærere og disses løn
ninger, overgang fra «skolekommission» med vedkommende prest
som lovbefalet formand til «skolestyrer», med selvvalgt formand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
