Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anlagdes et mindre brandreservoir paa Ekeberg. — I 1897
fik St. Hanshaugreservoiret til sin forsterkning en 305 mm. høi
tryks hovedvandledning. I 1902 forelaa der afsluttet et betyde
lig vandverksarbeide i forbindelse med en 457 mm. hovedled
ning fra indtagshuset paa Heftyeløkken. Endvidere blev der
bl. a. lagt en 381 mm, høitryksledning fra den eldre ledning til
Heftyeløkken, hvor der blev lagt 3 stk. vandmaalere, under
Akerselven og videre nedover til Throndhjemsveien. Foråt fremme
bebyggelse af Ekeberg blev der sammesteds i 1903 anlagt et
høidereservoir, med ledning fra Orknøgaden. Eumind
holdet er 1550 m.3. — Med et fortsat stigende behov (i 1914:
244 liter, mens beregnet 195) for den større vandtilførsel var der
helt fra 1898 ført forhandlinger om en eventuel 3die hoved
ledning fra Maridalsvandet. I omstendigheders medfør stillet
i bero, blev sagen paanyt optaget i 1903 gjennem en fremlagt
alternativ plan om en ny rørledning eller en tunnel gjennem
Grefsenaasen. Men ogsaa denne gang uden resultat, laa
sagen paany hen indtil 1909. Af økonomiske hensyn mente man
nu at kunne velge rørledning og ikke tunnel, hvis der blev op
ført udjevningsreservoir paa Nygaard i Nydalen. Foreløbig for
lod man imidlertid ogsaa reservoiret og hjalp sig istedet med en
ny 381 mm. ledning til St. Hanshaugens reservoir og ny afløbs
ledning fra dette ned til Uranienborgveien, hvor den blev for
bundet med den eldre ledning fra St. Hanshaugen. Da disse
arbeider var ferdige i 1911, viste det sig imidlertid allerede i s. a.
fornødent at tåge fat med udjevningsreservoiret paa Nygaard.
Da heller ikke dette foreløbige arrangement viste sig fyldest
gjørende for det stigende vandbehov (— fra et forbruk i 1909
af 195 liter var forbruket i 1914 steget til 244 liter pr. døgn pr.
indbygger —), trengte spørsmaalet om ny rørledning (helt
eller delvis under Akerselven) eller tunnel sig af sig selv
paany frem i 1915. Tunnelen, som skulde afløse hovedvandled
ningen langs Akerselven, vilde vistnok kreve en større bevilgning
end rørledningen, men til gjengjeld medføre desto større fordele.
Saaledes vilde lavvandsstanden i Maridalsvandet ved tunnelen,
hvis indtag skulde legges i 12 meters dybde, senkes indtil 3 in.,
hvilket vilde bringe Kristiania saavel koldere — eller ned til 9°
mod indtil mer end 20° C. 1 m. under vandfladen — som i bak
teriologisk henseende renere vand, end våndet paa overfladen.
Endvidere vilde senkningen til økonomisk fordel for elektricitets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
