Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
verket øke vandkraften i Skjersjø- og Bjørnsjøfaldene, begge byen
tilhørende. Tunnelen, som skulde bores 2.5 m. høi og 1.8 m.
bred, vilde føre en vandmengde paa 1900 sekundliter. Tunnelens
fortsettelse, en jernrørsledning af 914 mm. største og 593 mm.
mindste dimension, skulde føre 1320 sekundliter. Omkostnings
overslaget udgjorde 865 000 kr., anlegstiden 3 aar. — I bystyrets
møde 9/_ 1915 blev tunnelanleg besluttet. — Under forhandlin
gerne blev der udtalt misbilligelse af «vandsløseriet» i Kristiania.
Mens saaledes Stettin brugte 106, Magdeburg 101, Kjøbenhavn
170 og Stockholm 179, brugte Kristiania i 1915 maximalt 203
liter pr. døgn pr. individ.
Brugseierstridens fortsettelse.
Et hovedled i byens vandtilførsels historie er «brugseier
striden».
Som foran omhandlet (II 25) blev den forrige brugseierstrid
afsluttet med overenskomst af 26.2 1885. — I sin hovedsag inde
holdt overenskomsten, at byen mod et vederlag en gang
for alle, 1050000 kr., fik ret til aj Maridalsvandet
at udtage indtil 3.10 lit. (10 kubikfod) vand pr. se
kund, beregnet gjennemsnitlig pr. kalendermaaned. Tillige
skulde kommunen, om brugseierne maatte ønske det, bistaa dem
med sin expropriationsret, for at skaffe dem adgang til at op
dæmme Maridalsvandet. Ved denne overenskomst udtaites, at
det vilde være «mod al forventning» om et større vandforbrug
skulde komme til at vise sig fornødent.
Vandforbruget i 1886 udgjorde ialt 6 292 800 m.3. Heraf
til kommunalt brug, ildslukning, fontæner, kloakskylding, gade
vanding og beplantninger: 236 234 m.3, — gjennem vandmaalere
til teknisk bruk: 648130 m.3, — til husbruk og vandspild :
5 408 436 m. 3. — Af byens 126 000 indbyggere, som fik vand fra
Maridalsvandet, faldt der saaledes 1 3 7 lit. p r. d ø g n p r. in d i v id.
Det kom imidlertid til altfor snart at vise sig, at der trengtes
mer vand. Fra 6.3 mill. m.3 i 1890 var nemlig konsumet i 1895
steget til 8.5 mill. og i 1899 til mer end 11 mill. m. 3, (heri med
taget ogsaa Sognsvandledningen). Og noget maatte gjøres, om
byen ikke pludselig skulde komme op i vandmangel, da man stod
ganske nær det kvantum, som overenskomsten af 1885 tillod.
Mens til dette øiemed den gamle reserve Nøklevandet nu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
