Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Derved fik Kristiania kommune selv raadighed over vandførings
forholdene i Maridalsvasdraget til at udnytte til sin fordel og
uden paa nogen maade dermed at forulempe brugseiernes rettig
heder. 81. a. burde byen ikke gaa med paa,. at brugseierne skulde
faa ret til at aflaase og disponere afstengningslukerne for vand
indtaget til S k j æ r s j ø e n, hvor kommunens elektriske kraftstation
skulde anlegges. Heller ikke burde byen give brugseierne ret
til i visse tilfelde at approbere detaljtegningerne til anlegget, at
kreve «nødvendige forandringer, udførte saaledes at fløtning ikke
«besværliggjøres», at fraskrive sig ansvaret for skade m. v. af
Skjærsjødammen m. v. Det maatte endvidere bemerkes, at brugs
eierforeningen, foruden de 3 mill. kr. vistnok vilde opnaa en
meget betydelig forøgelse af de i Akerselven disponible heste
krefter. — Han vilde derfor foreslaa, at magistrat og formand
skab snarest mulig maatte treffe forføining til expropriation af
de nødvendige nedslagsfelter m. v. i Nordmarken for derigjennem
at skaffe kommunen forøget forsyning af vand.
Efterat Malms forslag var behandlet og 13/9 99 vedtaget i
formandskabet med 11 mod 8 stmr., forlangte imidlertid borger
mesteren (Christie), at sagen skulde forelegges repræsentantskabet,
hvor komitéflertallets indstilling 12/i0 99 efter to møders forhand
linger med 45 mod 38 stmr. blev vedtaget. — Uden skarpe riv
ninger gik imidlertid ikke beslutningen igjennem.
Referat: Efterat vandsagen i bystyrets, ordfører adv.
Harbitz, møde 12/_ — efter 6 timers debat, med 45 mod 39 stmr.
var blevet — udsat, dels foråt repræsentanterne kunde faa lenger tid
til at sette sig ind i sagen og dels foråt fler dokumenter kunde
blive fremlagt, tog i neste møde ]2/io mindretallets ordfører, Malm,
ordet og udtalte: nåar Kristiania lidelseshistorie skulde skrives,
vilde vandsagen komme til at spille en hovedrolle i denne. Byen
mente, fortsatte han, at befinde sig i en krise, og i forbindelse her
med forelaa der spekulation. Hvis man imidlertid i 1885 havde
ført vandsagen gjennem til doms, kunde vanskelighederne nu været
sparet, men de, som dengang havde havt med sagen at gjøre, var
gaaet tret. Brugseierforeningen bestod af 17 forskjellige aktie
selskaber, hvis medlemmer var baade indvaanere af byen og med
lemmer af bystyret. — I 1885 havde kommunen havt alle udgifter
og brugseierne . alle fordele uden en øres udleg. — Hvad det fore
liggende tilbud fra disse angik, saa var dette uverdig for byen at
modtage. Det vilde gjøre Kristiania til husmand og leilending og
brugseierne til dens herre, som vilde faa ret til at kontrollere byen.
Dertil burde byen, som havde sit eget gasverk og elektricitetsverk,
ni del 3. — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
