Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
ogsaa have sit eget vandverk. Vistnok hørte vandnød til de værste
ulykker for en by, og man mente nu, at Kristiania var «tørstig».
Men dette kunde ikke siges at være tilfeldet, man kunde raade
over vand for 230 000 indbyggere. Der kunde saaledes indføres
vandspildmaalere og herved indspare en mengde af vandbruget.
Dertil kunde der overføres vand til Skjærsjøen fra andre vas
drag, og mer vand fra Sognsvåndet kunde der ogsaa opnaaes.
Blev endvidere tilbudet om samarbeide med Aker ’om vand fra
Nøklevandet modtaget, vilde der opnaaes vand til 80 000 mod
at afstaa vand til 3000 mennesker. Kristiania kunde imidler
tid bare tåge mer vand, idet byen i 1885 ikke havde opgivet sin
ret. Brugseierne vilde ikke tabe noget ved det. De havde be
regnet sig for sine reguleringer i 1885 i Nordmarken, foruden i
1875 med 400 000 kr. til dennes eier for vandretten i Nord
marken, tilsammen med 585 864 kr., plus 5 pet. renter og renters
renter, 304 000 kr., hvortil 200 000 til damarbeider. Altsaa har
Kristiania betalt vandretten i Nordmarken, dammen i Maridalsvan
det og erstatning for fortid og brug i fremtid. Borgermesteren i
1885 havde i s. a. ikke været synderlig uenig med cons. Heftye,
nåar denne dengang havde udtalt, at brugseiernes krav var noget
af det uretferdigste, han i sit lange liv havde stødt paa (II 25).
Nu var dertil ogsaa prisen dyrere end i 1885. Om tilbudet nu fra
brugseierne blev modtaget, vilde byen faa 198 sekundliter vand for
meget, eller 3 gange saameget, som de kom til at bruge. Selv om
byen i 1933 fik Vs mill. indbyggere, som skulde trenge 200 liter
pr. døgn, vilde man ikke have brug for mer end 727 mer end nu,
men forliget gaar ud paa 925 liter. Dette vand betød likefrem en
foræring til brugseierne og til en overmaade stor fordel for disse.
Og ikke alene vilde man forære disse 198, men ved opmagasiuering
ved regulering, kom der 589 sekundliter til. Endvidere var den
satte pris for udførelsen af selve arbeiderne for høi, eller beregnet
efter «jobbetidens» priser. Til selve anlegget var der saaledes be
regnet 1474 000, og 500 000 til administration m. v., men hvortil
skulde det resterende beløb bruges. Byen kunde imidlertid expro
priere sig frem og undgaa alt dette. Vasdragsloven gav adgang hertil.
I lovens § 36 staar der saaledes, at «enhver er forpligtet til at
taale den nødvendige indskrænkning i vandkvantum.» Paragrafen
gjelder ogsaa brugseierne i Akerselven. Baade overingeniøren og
stadsingeniøren havde tidligere anbefalt dette, nu havde de skiftet
standpunkt.
Flertallets ordfører, overlærer Steenberg, replicerte, at brugs
eiernes tilbud tvertimod var en god forretning for byen. I 4 aar,
inden arbeiderne var ferdige, vilde denne faa gratis vand. Efter
Malms forslag om expropriation vilde det medgaa hele 8 aar, inden
det hele var ordnet. Hvad tilbudet fra Aker angik, om at gaa
sammen med byen om mer vandtilførsel, vilde dette blive dyrt, i
de første 4 aar vilde det koste 400 000 kr., og vilde Nøklevandet
heller ikke give godt vand, paa grund af de omliggende myrstrek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
