Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
ninger og sammes forraadnelsesprocesser. Som lege burde Malm
ikke tilraade sligt. Det burde ikke tillades engang at forsyne de
vestlige bydele med daarlig vand Følgen vilde bl. a. blive, at folk
flyttet af byen. Endvidere vilde Nøklevandet give for lidet vand.
Det vilde være heldigst ikke at erklære brugseierne krig, men lade
disse overtage garantien for Kristiania vandforsyning. Det var
umulig at lade Kristiania blive herre over nedslags
distrikterne. Med den tekniske erfarings ret vilde han paastaa,
at et saa fordelagtig tilbud som brugseiernes aldrig mer vilde fore
ligge, og den tekniske almenhed — kanske almenheden i alminde
lighed ogsaa — vilde ikke kunne andet end høilig beklage, om
byens repræsentanter vilde vise denne anledning frasig. Det maatte
man ikke gjøre, saasandt man vilde fremme hovedstadens tarv.
Paa den ene side var der et i teknisk, økonomisk og juridisk hen
seende fuldt udredet og heldigt forslag med byens fremtidige udvik
ling for øie. Paa den anden side et kaos, hvori der kunde være
plads for mange millioner kr.s endeløse processer og en voksende
storbys utilfredsstillede krav paa rigelig og godt drikkevand. Valget
kunde ikke være tvivlsomt. Nei, det burde ikke være tvivlsomt.
Adv. Meyer vilde støtte Malms forslag, fordi byen ikke havde
behov for saameget vand, som tilbudet fra brugseierne forudsatte.
Hvorfor skulde Kristiania, nåar man kunde faa vand til 350 000
mennesker for 1 200 000, gaa til 3Vs mill. kr. Reguleringen vilde
blive betalt af byen, trods brugseiernes interesse. Vistnok vilde
vedtagelse af tilbudet medføre fordel for den private industri, men
det var ikke byens sag paa denne maade at støtte denne. Aanden
i brugseiernes presse syntes iøvrig at være truende, om tilbudet
ikke blev vedtaget. — Bjercke hevdet, at Kristiania gjennem til
budet vilde have vand for alle tider. Efterslegten vilde takke og
ære os, om tilbudet blev modtaget. — Getz mente, at expropria
tion til at tåge vand fra de øvrige nedslagsdistrikter, saavel til
husbrug som til teknisk brug, vilde have medhold i loven, men
det vilde medføre mange vanskeligheder, baade af teknisk og juri
disk art, om byen skulde lede vand gjennem Bjørnsjøreservoiret.
Det vilde være heldigst, om brugseierne overtog
garantien overfor Kristiania, og ikke omvendt.
Telegrafdir. Rasmussen foreslog, at sagen skulde tilbage
sendes magistrat og formandskab til nærmere udredning af Malms
forslag, og hvad dermed stod i forbindelse. — Borgerm. Christie
faldt ind med, at idag var den sidste tidsfrist for brugseierne. —
Steenberg udtalte, at det var ham ufattelig, at man, efter hvad
han havde udviklet, ikke forstod, at tilbudet maatte vedtages. —
Malm hevdet, at her forelaa der to principer, to livssyn : mens
nogle saaledes mente, at nåar der forelaa to interessespørsmaal, de
offentlige og de private, burde det offentliges interesse vige for’ det
private, mente andre det modsatte. — Adv. Hazeland fastholdt,
at tilbudet vilde skaffe vand for 700 000 mennesker, men i raellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
