Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
1900, og ikke heller alene i forstederne, men ogsaa i byens mer
centrale dele. Era 1845 indførtes huggen sten til brolegning,
først grøusten, senere granit, i pyramidalsk form, med indtil 30 cm.
topflade, forsøgsvis sat, men ikke med held af forskrevne kjø
benhavnske broleggere. Først med Klingenberg (II 38) kom der
imidlertid fart i byens brolegningsudvikling. Saa «nedkomment>
var det gamle kampstensbeleg da, at det «i grunden var værre
end intet». Fra 1896 er der anvendt, omend undtagelsesvis,
trebrolegning. Endnu i 1911 er asfalterte gader ikke anvendt.
De ikke brolagte gader var i lange tider alene paaført puksten,
men uden underfyldsten. Fra Klingenbergs tid er imidlertid
dette fundet sted, ligesom der fra samme tid har været anvendt
veivalser, først for hestekraft, senere for dampkraft. Fra 1874
er anskaffet pukstensmaskine, fra 1876 drevet med lokomobil. —
Paa lignende vis er vei- og gadenettet skredet tidsmessig
frem, saavel i lengde som i bredde, trace og profil. — Af de
nye gadeforbindelser udenfor de eldste bydele, bemerkes den
«passende veiforbindelse til kongeboligen med byen» fra 1836
anlagt for statens regniug. 81. a. maatte hertil indkjøbes Ruse
løkken (nu Studenterlunden), Universitetskvartalet og Tullinløkken
(samlet kjøbesum 64 000 kr.) I tilslutning hertil og i forbindelse
med forskjellig andet kjøb og mageskifte for byens regning, for
uden ogsaa ved privat kjøb af «huseiertomten» (del av Grunnings
have) mellem Carl Joh.s gade og Stortingsgade), nu Eidsvolds
plads, blev fra midten af 40-aarene dav. «Østre gade» (saaledes
kaldet indtil 60-aarene) og Carl Joh.s gade forbundet til en gade
lengde, Carl Johans gade. De omkringliggende strøk blev regu
leret inden 70-aarenes slutning. Feltet omkring Trefoldigheds
kirken, Akersgaden og Fredensborgveien blev, foranlediget af
kirkens opførelse, lagt under regulering i 50-aarene, idet bl. a.
de i sin tid fra bryggerne hid flyttede sjøboder, «lader», igjen blev
flyttet derfra (I 17, II 31). Feltet omkring Møllergaden og
Hammersborg, hvoriblandt «Vaterlands kirkegaard», er fra 60—
80 aarene indkjøbt og regulert. Feltet langs Piperviken, «Piper
viksstranden», «et morads» (I 227), egentlig optaget til regulering
fra 1835 og videre ned igjennem tiden bl, a. med opfyldning,
blev fra 1858 i sin helhed gjort fremkommelig for gaaende og
kjørende.» Feltet omkring Holmen og Filipstadbugten er fra
1851—75 efterhvert regulert. Feltet omkring Stortingsbygningen
og omkring Frimurerlogen blev tåget under regulering ved disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
