Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
af 50aarene over til bruk af Ringeriksheller og fra SOaarene mer
og mer over til asfaltering, samt senest til cementheller. Hvad
selve oparbeidelsen af byens gader angaar, var i henhold til
lov af 7* 1880 enhver, som opførte gaard til gade, som ikke var
overtaget af kommunen, pligtig til at oparbeide fortoug med
rendesten langs sin eiendom. Deltagelse i udgifter ved gadens
oparbeidelse forøvrig fandt derimod først sted, nåar byen foretog
denne og med 12 kr. pr. løb. m. halv gadebredde, inkl. kloak.
Lov af 1899 forandret dette saaledes, at tilladelse til at opføre
gaard betinges af, at der til gaarden skal føre en af byen tij
vedlikehold overtaget eller af magistraten godkjendt gade med
forbindelse til off. veinet. Naar byen selv oparbeider gade, er
huseierne pligtig til refusion for fortaug og halv kørebane, inkl.
kloak, 18 kr. pr. 1. m.
Om udviklingen af byens torve hidsettes. — « Stortorvet»,
hvis stensetning tidligere nærmest betød hestebenenes brud, fik
ny brolegning i løbet af aarene, fra 1847—81. Torvets ostre del,
som omkring kirken før var kirkegaard, blev fra 1840 optaget
til bazarbygning, og fremdeles til brandvagt i midt. af 50aarene,
samt i 1858 til grøntbazar. — Anlegget af «Jernbanetorvet» fra
1851 knytter sig til Eidsvoldsbanens anleg. — «Nytorvet», eller
«Youngstorvet», skriver sig fra 1846. (Grunden blev kjøbt for
kr. 1,60 pr. al. I 1915 blev kvadratmetren ved Jernbanetorvet
betalt med 350 kr.) Fra 1860—63 er fuldstendig brolegning fore
taget. Regulering og udvidelse, som fandt sted fra 1864, blev i
forbindelse med opførelse af politikammerbygningen og en bazar
bygning fuldført i 1878. — «Ankertorvet» blev udlagt, oparbeidet
og brolagt i 1880—82. — «Kvegtorvet» (o : «Kutørje»), fra 1865,
blev i s. a. brolagt og i 1884 og i 1891—92 udvidet og over
dekket. — «Lilletorvet» («Vaterlands Torv»), som er gammelt,
blev i 1860 brolagt, i 1867 betydelig utvidet og i 1872 i sin
helhed brolagt med huggen sten.
Oversigt. — 1836: Byens pladse 6000 m.2, kjørebaner 24 000
løb. m., fortauge 17 500 løb. m. — 187 5 paa de samme poste:r
33 164, 66 910, 86 655. — 1900: 59 682, 129 237, 196 305 —
1910: 66 676, 144 632, 224 658.
Helt siden Oslos dage har selvsagt broovergang over
Akersdalens elve, Alna (eller senere Loelven) og Akerselven
spillet en betydelig rolle inden saavel kommunikationsudvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
