Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
lingen selv som inden den udvikling i sin almindelighed, som
har fulgt dem.
Selvsagt har Akersdalens broovergange paa forskjellig vis et
helt stykke historie bag sig. Vi bemerker os, omend helt i forbi
gaaende, en enkelt i saa henseende. — Den eldste kjendte bro i
Akersdalen er kanske «Gjeitabru» over Alna Vistnok er den
ogsaa af dalens broer den mest historiske. Kjendt fra de eldste
tider, som den er. Efter navnet at dømme kunde broen i skikkelse
af «klop> oprindelig være bestemt for beitende gjeter «paa andre
siden af elven». Senere, som «bro», har den imidlertid nok været
vidne til noget mer historiske og for landet afgjørende skuespil
— saaledes kong Sverres kamp og Skule Jarls uheldige forsøg paa
at kaste den af og hermed Haakons lette seir. Taarnbefestet blev
den ogsaa ved samme leilighed. Historiske personer har den baaret,
— Karl XII og Bernadotterne. Trafiken ellers paa den har ogsaa
været historisk — fiendtlige svenske angrebsmarscher indover og
norske hærafdelinger til Danmarks undsetning østover har den maattet
finde sig i at bære. I historisk fredsøiemed har den dertil baaret
vor udenrikspost, og fra tider til tider har den ogsaa bragt mangen
enkelt fredelig vandrer, som hjemmefra har søgt udåd i lengsel
efter en videre horizont, udover landets grenser og for senere, be
riget med denne, over broen igjen at vende tilbage med fremmed
kultur til Norge. Hvor gammel Gjeitabru er, ved ingen, men som
stenbro er den antagelig fra omkr. 1500. I 1600 bekostet Oslo og
hospitalet derude en betydelig reparation paa den. Efter Oslo
borgernes uddriven af sin gamle by østover over broen af Christian
Quart, kom den i 1624 i Akers eie. Efter Kristianias udvidelse i
1857 flyttet den, lig sine gamle Oslobeboere, over til den nye
by. Mest mulig stelte fra nu af hovedstaden vel med den, og særlig
i 1883. Men for at den dernest i 1904 helt maatte erstattes med
en til nutiden svarende brobygning. Denne «Europæer», som «Gjeite
brua» nu er forvandlet til, maa altsaa se til at skabe sig andre
traditioner i den kommende nye fremtid.
Inden byens senere broer over Akerselven hører «Alfarebroen»
fra 1654, nuv. «Vaterlands Bro», paa ny opført i 1836. Den fik
i s. a. «et smukt og passende rækverk» (1200 kr.). — «Nybroen» fra
1820aarene. I 1876 blev den forhøiet og udvidet for Sporveissel
skabets regning, med bidrag for en halvdel af kommunen. «Beyer
broen» blev fra nyt af opført i 1837, med lige omkostninger af byen
og Aker. «Treschowbroen» er en gammel bro, som i 1861 blev for
høiet. — « Griinerbroen » , som fra først af var privat, blev i 1865
overtaget af byen og aaret efter af denne opført fra nyt af og for
høiet. «Ankerbroen» blev i 1876 opført somtrebro. Overgangen over
Akerselven nedenfor Vaterlands Bro, i lengre tid en «passage»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
