Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
at modtage en betydelig sum til at afskrive gjeld med, end at stifte
ny gjeld, — at kommunen manglet betingelser for lønsom drift, —
at udsettelse med afgjørelse til valgene og lade velgerne selv afgjøre
sagen, var der ikke tid til, — at kommunen overhodet ikke bnrde
være driftsherre, — at byen paa den kommunale sporvei havde tabt
penge. — Hvilket igjen blev imødegaaet med: — at byen ved at
overlade sporveisdriften til private saalangt fra at ville tjene herpaa,
tvertimod allerede straks, endsige i fremtiden, paa forskjellig indi
rekte og direkte vis, vilde tabe millioner derved, men ellers var
det ikke derfor, for at gjøre «forretninger», at kommunen havde
sporveie, men for den statsøkonomiske fordels skyld, denne, den
indirekte fordel, som var saameget desto større end en direkte kon
tantindtegt, — at det maatte bemerkes ligeoverfor byens tab paa
sin egen sporvei, at det var først nu, man skulde begynde med spor
veisdrift, hidtil havde det bare været prøvedrift, — at kommunen
ikke kunde drive lønsomt var imidlertid et slag i ansigtet paa ma
gistraten, at den intet duede, — at driften vilde komme til at give
direkte indtegt, maatte vel forøvrig sige sig selv, nåar vedk. Selskab
paatog sig risikoen ved en aarlig minimumsafgift til byen paa
100 000 kr., — at Selskabernes billigere drift nok kunde komme til
at blive betalt af byen selv i sin tid. nåar udslidte funktionærer
under de daarlige pensionsforhold fra Selskabernes side tilsidst og
med enker og barn kom paa fattigkassen, — at den billigere drift
nok ogsaa kunde komme byens borgere til udgift, om kommu
nen frasagde sig retten til billigere billettakster, — at der under
forhandlingerne ikke var mer end lU tilstede af repræsentanterne,
— at flertallet manglet tro paa byens fremtid, — at byen
havde sporveisdrift for sin egen og ikke for Selskabernes skyld, —
at byens sporveispolitik var en «skandalpolitik» og fuld af «ulyk
ker» for Kristiania, — at byens førstefødselsret ikke burde selges
for en ret lindser, — at der burde være en kommunal «riksret» for
at sikre imod sligt.
A/S Hohnenkolbanen (s. 77) fik i 1911 koncession paa anleg
af en elektrisk undergrundsbane fra byens centrum til Major
stuen. [Ikke færdig i 1916).
Oversigt. — Sporlinje, i km. i 1876: 4,9, — 1879:
7,3, — 1886: 7,3. 1890: 8,0, 1900: 45,5, — 1911 : 49,4, — 1914:
7,0. — Pas sagerantal, i mil, afrundet tal, 1876: 1,5, — 1886:
1,5, —1900: 17,0, — 1911: 30,5, — 1914: 41,0. — Indkjørt
km., 1882: 745 000, — 1886: 746 000, — 1890: 867 000, —
1900: 4A/4 mill., — 1911: l lh mill.,— 1914: 10 mill. — Billet
indtegt, 1882, i kr.: 195 000, — 1886: 200 000, — 1890:
285 000, — 1900: 18/*l 8/* mill., — 1911: 3 mill., — 1914: 4 mill.
— Først fra 1900 sees det af foranstaaende, at sporveiskjørslen for
alvor tager fart, eller altsaa samtidig med, at Christiania Sporveissel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
