Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
nogen amortisation, var udleggene herved alligevel for intet at regne
[alt i alt blev de 145 014 kr.] mod den byøkonomiske indirekte fordel
ved kjørslen. Ikke at tale om den absolut sikre eventuelle direkte kon
tantindtegt, nåar linjerne efterhvert og snart var blevet indarbeidet.
Alligevel fandt bystyret, undfaldent og vistnok uden statsøkono
misk syn paa sagen, at det var ligesaa godt snarest mulig at blive
sine sporveislinjer helt fri gjennem et indløbet tilbud fra Kri
stiania sporveisselskab om salg for 1 674 749 kr. Hvilket ogsaa
besluttedes 13A 1905. Det forretningsmessig favorable ved kjøbet
for Selskabet kan bl. a. forstaaes af dettes tilbud om i kjøbe
summen at overtage ikke alene anleggets regnskabsmessige
kostende, men ogsaa det direkte underskud af driften, foruden
ogsaa tabet af uoptjente renter, efter 4 pet. fra driftens
aabning. Beløbet skulde dertil betales kontant. — Privathege
moniet, tildels fra udenlandsk kapital, over hele linjen, d. v. s.
hovedstadens sporveiskjørsel, foruden sammes overordentlige indtegt
gjennem anvendelsen af byens kostbareste eiendom dens gader,
var hermed ogsaa denne gang fastslaaet.
Heller ikke Kristiania sporveisudvikling skulde altsaa undgaa
at komme ind som et led, det fjerde, i byens misérehistorie
(II 26, 111 53). Dette sidste fandt sted i fire afdelinger: Først i 1896 ved
at undlade af Christiania Sporveisselskab at kjøbe hestesporveien.
Dernest i 1905 ved at give Selskabet forlenget koncession, istedetfor
selv at overtage driften, foruden ved i s. a. helt at selge sine egne
sporveie til Selskabet. Samt endelig ved i 1909 ikke at benytte
sig af sin indløsningsret af Kristiania elektriske sporvei, men deri
mod forlenge Selskabets koncession.
Uden alvorlig modstand er imidlertid dette ikke fundet sted.
Protest efter protest, foruden i pressen tillige fra protestmøder med
resolutioner saavel fra det socialistiske parti som fra Kristiania
venstre, indløb der atter og atter imod, at byen ikke selv skulde
drive sporveiene. Og ikke mindst inden bystyret selv blev der energisk
og tildels iltert protestert. — Saaledes er der i repræsentantskapet
fra minoritetetens side protestert imod og anket over: — at vedkommende
autoriteter ikke tilstrekkelig indgaaende havde behandlet sagen, —
at takstverdierne af linjerne, foretaget privat af vedkommende Sel
skab selv, var misvisende for lave, — at man idelig talte
om at verne om de private interesser, mens det dog var bystyrets sag
at verne om borgernes tarv, — at Selskaberne, som i virkeligheden
sad inde med et privat monopol, først og fremst tog hensyn til sig
selv, — at byen selv burde være herre over sin sporveisdrift og
ikke Tyskerne, — at Selskaberne optraadte med en truende adferd
og selv alene vilde diktere betingelser. — Indvendingerne herimod
fra majoritetens side indeholdt hovedsagelig: — at det var bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
