Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
fjøs, kjødkontrol og kjødhal, o: «Kristiania slagtehus», kostet 374
mill. kr. Den første kommunale fiskehal, paa Sadelmakerbryggen,
«Fiskebryggen», skriver sig fra 1833. Kravet om en større fiske
hal blev i 1887 foreløbig tilfredsstillet ved indredning af en del
udsalgsboder i søboder ved Borkehullet samt ved opførelse af et
aabent treskur sammesteds. I forbindelse med de nye brygge
anleg kom kravet igjen op i 1890aarene og blev i 1905 frem
deles foreløbig tilfredsstillet ved en fiskehal paa Vippetangen,
efterat der sammesteds i 1901 var anlagt et fiskebassin.
Til at lede arbeidsformidling satte byen i 1896 igang
et arbeidsanvisningskontor. I tilslutning til lov af ’Ve 1896 gik
kontoret fra 1908 over til offentlig drift. — I henhold til lov af
27e 1892 oprettet byen fra 1893 et fabriktilsyn for tilsyn
med arbeide i fabriker. — I henhold til lov af -s/i 1894 om
ulykkesforsikring for fabrikarbeidere m. v. beskikkedes i
1895 tilsyn for riksforsikringsanstalten. — De ved presten Eugén
Hansen privat oprettede arbeidsstuer for arbeidsløse, først
med bidrag af kommunen, gik fra 1908 helt over til kommunal
institution. — Om kommunens foranstaltninger mod bolignød for
arbeidere, se foran s. 20.
Kristiania Marked (I 13, 195), hvis ophevelse havde
været under diskussion helt fra 40aarene (I 196), men uden re
resultat, kom med fornyet styrke paany frem i 1898, da bystyret
2SA s. a. enstemmig besluttet dets ophevelse undtagen som heste
marked. Beslutningen herom blev dernest stadfestet ved kgl. res.
73 99 med tilføielse om tilladelse ogsaa til at selge kjøretøier og
sæletøi.
Økonomi.
Finanser. — Ved indgangen af hovedstadens selvstyre,
1837, var dens finansielle status i det hele god. Dels
gik betydelige udgiftsposter — delinkventsager, kjøbstedskatten
til statskassen, troppers indkvartering i garnisonsstederne — netop
over til udgift for statskassen, og dels var byens gjeld minimal
liden. — Tilsvarende de financielle forhold, var regnskabs
vesenet ogsaa helt primitivt. Overgangen til et mer rationelt
regnskabsvesen «med «dobbelt bogholderi», ordnede budgetopgjør
o. lign., fandt sted først i 1862 (med dr. O. J. Broch). Budget
terne, som tidligere var opgjort, svarte alene til de senere ordi
nære budgetter over de aarligaars løbende udgifter og indtegter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
