Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
mens der derimod aldrig var budgettert ekstraordinært, d. v. s.
for foretagender udført ved laan. Der var saaledes ikke tåget hensyn
til overskud eller underskud fra det foregaaende regnskab, ligesom
der heller ikke var tåget hensyn til, at laansafdragene førtes til
udgift med virkelig beløb m. v. Med reformens indførelse blev
der imidlertid bl. a. som en hovedsats indført adskilte ordinære
og ekstraordinære budgetter. De førstnævnte for de
aarlige løbende udgifter og de sidstnevnte for større foretagender
og erhvervelser. Ogsaa til fordel for efterslegten, som disse er,
burde de derfor udføres ved hjelp af laan til afbetaling gjennem
en lengere tid, omend af kortere eller lengere varighed, fra 30
—4 aar. En anden hovedsats i det nye regnskabsvesen var fore
leggelse af bykassens aarlige status, og i denne, inden det ekstra
ordinære budget, ikke mindst opgave over disponible laanebeløb
(laanefondet). — Hvad iøvrig kommunelaan angaar, var disse
indtil 1842 ikke kjendt. Indtil da svarte nemlig bykassens mer
eller mindre tilfeldige gjeld (i 1841 : 58 600 kr.) omtr. til dens
restancer og beholdninger (i 1841 : 57 700 kr.), og kunde saaledes
gjelden dekkes af disse. Først fra 1842 indtraadte der overhodet
nødvendighed af særskilt laan. Det var til enkelte større foreta
gender, som bykassens foreliggende beholdning eller restancer
ikke formaaet at dekke. Det var imidlertid endnu ikke egentlig
kommunen, som optraadte som laantager, hvorimod det i øieblikket
fornødne beløb erholdtes i en bank eller lign. gjennem 3 maane
ders eller 1 maaneds akcepter, eller gjennem vexelobligation, for
nyet hver 4de maaned med 10 pet. afdrag, forsynt med borger
mesterens eller ordførerens navn som trassent, kæmnerens (skatte
fogden) som akceptant, mens en eller anden mer formuende formand
var endossent. Lettere faldt det imidlertid at optage pantelaan
i kommunens faste eiendomme. Saaledes laantes eksempelvis i
1844 «Legatet til kong Carl Johans Ihukommelse» (22 000 kr.)
mod pant i Raadhusgaden 7. Og saa snart havde man bruk for
pengene, at laanet besluttedes i samme møde, som kongens tak
for legatets oprettelse referertes. Først ved lov af 23A 39 blev
der givet adgang til kommunelaan af Oplysningsvæsenets Fond
mod saadan sikkerhed som kongen bestemte. Hvornest ved lov af
23/557 kommuner kunde optage laan til «omfattende og til kom
munernes tarv sigtende foretagender» og derfor udstede obliga
tioner, lydende paa ihendehaveren. Og hovedstaden var ogsaa
den første kommune, som gjorde bruk af loven af 57, idet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
