- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
82

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82
salgsafgift. Om de enkelte løkkers skattefrihed var der gjen
tagne tvistigheder og processer med byen(s. 99f1g.). — Brandskat,
«Brandvagtspenge», svartes efter reskr. af 6/9 1780 (som afløsning
af den tidligere private Brandvagt af alle bygaarde). — Iflg. lov
af i9/e 1848 blev der til at dekke den sterkt tiltagende fattig
skat indført bygningsskat med 172 pro mille af takstsummen.
— Med lov af 6/6 1863 indførtes skat paa fast eiendom i
Christiania, beregnet efter grundens takstverdi ved en almindelig
vurdering. Samlagt med den tidligere bygningsskat skulde eien
domsskatten være svarende til halvdelen af byskatten. — Iflg. lov
af 17/4 80 ang. beskatning af fast eiendom i Kristiania, skulde
eiendomsskatten fordeles paa alle inden byens grenser værende
eiendomme efter disses takstverdi, saaledes at der af de übe
bygg e d e eiendomme skulde svares en skat af ikke under 1 og
ikke over 2 af hver 1000 kr.s takstverdi efter nærmere bestem
melse af byens repræsentantskab, som ogsaa skulde bestemme
skatten af bygninger og grunde, der skulde verdsettes underet med
dem, til visse 1000 dele af takstverdien. Tillige bestemte loven,
at den samlede eiendomsskat ikke maatte udgjøre mere end 45
pet. og ikke mindre end 35 pet. af byskatten. Endelig skulde
eiendomsskatten fastsettes i henhold til verdi i handel og vandel
under sedvanlige forhold. I n. a. fastsatte repræsentantskabet
eiendomsskatten til 5.75 pro mille af takstverdien for bebygget
grund og til 1 pro mille af übebygget grund. — Skatteloven for
Kristiania af 1 880 er igjen forandret ved den almindelige skatte
lov for byer af ISA 1882. I denne bestemmes det, at byskatten,
hvori fra nu af indgaar ogsaa fattigskatten, skal udlignes delvis
som eiendomsskat, delvis som skat paa formue og næring efter
en andel, som bystyret bestemmer. Loven forudsetter ialfald
samme skatteprocent paa bebygget som paa übebygget grund. —
Christiania rna tr i kul af 1837 blev afløst af en ny i 1840.
Hvilken igjen blev afløst af matrikulen i 1863, med afløsning
igjen af matrikulen i 1880.
Skatten paa borgerlig næring, personlig byskat, blev
til 1833 udlignet af «taxerborgere». Skatten skulde svares, for
uden af enhver næringsdrivende i Kristiania, tillige af «land
kræmmere» i Akershus stift samt af de byen underlagte lade
steder. A f disse blev skatten efterhvert betragtet som bidrag til
troppeindkvarteringsudgifter (ved lov af 6A 39 overtaget af staten)
og som saadan efter 1834 efter overenskomst med et bestemt be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free