Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
ved kgl. res. af 16/io 57 fik bemyndigelse til at optage et laan
paa 800 000 kr. [Den ene part heraf, 200 000 kr., blev laant i
Kjøbenhavn af et bankierfirma til 98 pet. og 6 pet. rente (ind
friet i 1868 gjennem laan i Christiania Sparebank). Den anden
part, 600 000 kr., blev laant i 1858 hos Norddeutsche Bank i
Hamburg, betalbar med stigende afdrag i 40 aar til 97 pet. og
5 pet. renter.] — Til opnaaelse af en stabil adgang til driftsmidler
for kommunen blev der 13/2 79 oprettet et særskilt driftsfond,
stort 500 000 kr., tilveiebragt ved laan og dekket i 25 aar ved
skatter. Til fondet skulde der tillige legges eventuelle overskud
fra bykassens regnskaber. —I 1886 udgjorde fondet 525 875 kr.
I 1898: 3293443 kr. I 1911: 3534811 kr. — Driftsfondet er
ikke at forveksle med laa uef ond et. Begge bestaar af laane
midler, men mens driftsfondets beløb aarlig afdrages ved udlig
ning paa skatter paa det ordinære budget, saa det efter, f. eks.
25 aar bliver kommunens eiendom, bestaar laanefondet af laante
paa det ekstraordinære budget opførte, men endnu ikke tilbage
betalte midler. — Til uproduktive byggearbeider blev der 13/i2
1907 afsat et særskilt byggefond, opført paa det ordinære
budget som en egen hovedpost. Man fandt, at der til uproduktive
foretagender overhodet heretter ikke skulde anvendes laanemidler.
— Under % 98 overtog bystyret som en undtagelse fra arten af
andre laan et præmieobligationslaan i henhold til lov af
5/e 97. Byens netto herigjennem var 3 149 780 kr. Laanets stør
relse V? 98 var 42 00 000 kr., hvoraf 74 er overtaget af Bergens
kommune.
Skatter. — Efter N. 1. 3—6—l skulde der svares skat saavel
af borgerlig næring som af grund. — Iflg. rskr. af 1735 skulde
Kristiania nærings- og grundskat udlignes med en halvdel paa
hver. Efter reskriptet varierte grundskatten, pr. 100 al.,
efter grundens beliggenhed fra 6 rdlr. i centrum (territoriet for
kjøbmandshandel) til 3 rdlr. i Vaterland og Sagene. I Sagbanken,
Grensen, Piperviken og ved Krist Kirkegaard var den 2 rdlr.,
mens den af bebyggede grunde ellers var V/2 rdlr. Af lokkerne
paa bymarken o. lign. blev der ikke svaret grundskat, men
«løkkeskat» med 1 sk. (3 øre) for 100 al. Samlet skulde
denne efter 9—lo mill. q al. udgjøre 500, senere 1000 rdlr. —
Übebyggede bygrunde svarte tildels, omend efter vedkommendes
forgodtbefindende, ikke skat. Bebyggede løkkegrunde svarte som
regel bare løkkeskat, Af en del af lokkerne svartes bare en
Ul del 5 — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
