Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
fordoblet: 92,3 pet. — Underskuddet er dekket ved laan, laane
fondet for kommunale foretagender. Af laante midler er der siden
1837 anvendt 50 mill. kr., o: 49 586 794. Heraf falder omtr. halv
parten paa de 5 aar, 1896—1900. — Siden 1837 falder procent
andelen af de anvendte laan paa hver af etterfølgende tidsafsnit
slig ind: 1837—90:37,32.-1891—95: 13,44.-1896—1900:49,29.
Byens gjeld er i 1880 — 1900 steget fra 10,5—52,7 mill. kr.,
eller pr. individ fra 87,97 til 231,46 pr. indbygger. Absolut be
tragtet udgjør stigningen 401,11 pet, eller nåar folkemengdens vekst
tåges med i betragtningen 163,11 pet. — Mens i 1893 gjelden pr.
indbygger bare var kr. 86,15 (mindre end i 1880), var det laanene
i 1894, 1897 og 1900, tilsmn. 4772 mill. kr., som bragte den saa
sterkt op. Laanebeløbet i 1899 alene udgjorde 38 mill. kr.
I 1880 udgjorde kommunens aktiva 4,8 mill. kr., passiva
12,3 mill. kr., — i 1900: 28,6 og 55,7 mill. kr. Til aktiva er
imidlertid ikke optaget kommunens rørlige eiendom. Med op
gaver først fra 1900, udgjorde denne da 28,6, mens dens gjeld og
øvrige passiva var 55,7 mill. kr. Altsaa underbalance 27 mill.
kr. Opgave i 1901 udviser imidlertid, at Kristiania kommunes
faste eiendomme har en samlet verdi af 46,7 mill. kr. Heraf har
imidlertid en meget stor del, f. eks. kirker og kirkegaarde m. fl.,
ikke almindelig handelsverdi og kan derfor ikke bringes i afdrag
som aktivpost. — 1900 var byens kostbareste eiendomme: kirker
med grund: 7 mill. kr. (= 14,91 pet), — skoler: 5,4 mill. kr.
(= 11,58 pet.)) — eiendomme for forskj. kom. øiemed : 4,2 mill.,
(= 9,05 pet), — eiendomme indenfor og udenfor byens territorium :
10 768 460 (== 23,08 pet) m. fl.
Skatter. — I 1880 blev byskat udlignet med 2,6, men i
1884 med 3,1 mill. kr, Stigningen var altsaa 18,70 pet,
mens folkemengden var tiltaget bare med 9,0 pet. Senere er
forholdet dette: 1885—90: for byskat 12,22, for folkemengde
14,4 pet, 1890—95: 36,83 og 21,4 pet, — 1895—1900: 70,12
og 27,0 pet. — Paa fast eiendom udlignedes i 1900: 2,5
paa bebygget, og 171,6 mill. kr. paa übebygget grund. Takst
verdien paa bebygget grund var 444 mill. kr. og beskatningen
kr. 5,70 pr. 1000 kr., — paa übebygget grund var skatteverdien
66 mill. kr. og beskatningen kr. 2,60 pr. 1000 kr. verdi. — I 1900
var der 8 626 skattepligtige eiendomme, mens antallet i 1890 var
6 281. I 10 aar er antallet altsaa gaaet op med 3,22 pet aarlig.
Samtidig stiller den aarlige gjennemsnitsvekst sig slig:
skatteverdi af bebygget grund: 8,9, af übebygget grund: 13,0, den
samlede: 9.4 pet Skat paa bebygget grund: 8,8 paa übebygget:
24,3, den samlede eiendomsskat: 9,4 pet. Størst stigning udviser
skat paa übebygget grund, i 1890: 1 kr. pr. 1000 kr. verdi, i 1900:
kr. 2,60. Skatteprocenten var derimod i 1900 for bebygget grund
(kr. 5,70) omtr. lig i 1890 (5,75), men i 1901 oppe i 6,60 pr. 1000 kr.
Skat paa formue og indtegt udlignedes i 1900 paa
59 645 skattepligtige, eller 26,34 pet. af indbyggerantallet, mens i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
