Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
1890 bare 16,62 pet af indbyggerne svarte skat og i 1899: 25,76
pet. — I 1890—95 var gjennemsnitstilveksten, beregnet i
procenter af skatteydere: 8,3, — 1895— 1900: 10,4, — 1899—
1900: 3,45. Tilveksten af formue var i de s. a.: 4,3, — 8,5, —
1,10. Af indtegt: 5,3, — 9,4, — 4,82. Af skatbare 1890—95:
4,2, 1895—1900: 8,2, 1899—1900: 3,80 pet. — Af udliguet
næringsskat, 1890—95: 6,6, 1895—1900: 10,6, 1899—1900:
12,44 pet — Skatten er altsaa jevnlig steget hurtigere end formuen
og indtegten, og særlig i 1900.
Gjennemsnitlig blev der i 1900 udlignet en personsskat paa hver
af byens indbyggere kr. 23,86 mod 16,20 i 1890. Paa hver af
skatteyderne kom der i de 2 aar henholdsvis kr. 90,85 og 97,47.
Stigningen forklares af den ny indførte minimumsskat, «stemmerets
skat». — I 1901 viser baade formue og indtegt nedgang, mens
næringsskatten steg med 18,86 pet Hermed steg ogsaa gjennem
snitsskatten pr. skatyder fra kr. 90,85 til 101,20. — I 1901 er for
muen sat til 378,5 og den skatbare indtegt til 42,3 mill. kr.
Havnekassens regnskaber, som siden 1880 har været trykt
som særskilt dokument, var tidligere lenge trykt som bilag til bud
getforslagene. — Kassens indtegter — tilleg til toldindtrader,
bryggepenge, leieafgift, bøder og sagflisskat (bortfaldt ved vasdrags
lov af 77 1887) m. m. — udgjorde i 1837 i afrundede tal, i kr.:
12000, udgifter: 7 000. I 1857 paa de samme poster: 71000 og
25 000, — 1860: 82 000 og 28 000, —1875: 227 000 og 229 000,
— 1880: 234 000 og 205 000, — 1900: 485 000 og 627 000. —
Indtil 1898 har havnekassen hovedsagelig dekket sine egne udgifter,
hvorfor dens gjeld indtil da har været forholdsvis liden (i 1897:
462 000 kr.). Med de store bryggearbeider er imidlertid gjelden til
bykassen steget, saa den i 1911 udgjorde: 4 770 721 kr.
Den foran paaviste stigning i hovedstadens udgifter er sær
lig siden 1890aarenes sterkere fart i udviklingen fundet sted. — Mens
udgifterne paa det ordinære budget saaledes i 1886 var
4,8 mill., var udgiften i 1901: 14,6 mill. og i 1911: 17 mill. kr.
— Da indtegterne ikke havde en tilsvarende forøgelse, maatte
byskatten økes fra i 1886 at udgjøre: 3,1 mill., til i 1901 at ud
gjøre: 10,2 mill., og i 1911: 11 mill. kr. Skatten er udlignet
med ca. 73 paa fast eiendom (fra 30,91 til 33,32 pet.) og 2A paa
formue og indtegt. — Eiendomsskatten paa bebygget grund har be
veget sig fra kr. 3,70 pr. 1000 kr.s takstsum i 1900 til kr. 6,62
i 1911, samt for übebygget grund kr. 1,00 pr. mille til og med
1896, kr. 2,60 i 1900 og kr. 4,00 i 1911. — Paa formue har været
udlignet kr. 1,60 pr. 1000 til og med 1900, og senere kr. 2,00 pr.
1000. — S k a t ø r en paa indtegt er steget fra i 1885 at udgjøre 7,55 pet
til i 1901 at udgjøre: 11,78 og i 1911 11,33 pet — Ogsaa stig
ningen paa det ekstraordinære budget har været betydelig.
Mens saaledes byens laan til foretagender i SOaaret 1837—86
samlet udgjorde: kr. 17 236 830,71, var beløbet i 1887—1911: kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
