Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Territorium.
Fra først af udgjorde Christiania bys (1100): o: den han
delsberettigede del, territorium det areal, som begrensedes mod vest
af Akershusfestning, mod nord af voldene og mod øst og syd af
Bjørviken. Hertil kom ogsaa de paa byens grund bebyggede for
steder, Pebervigen, Grændsen, Saugene, Vaterland og Saugbanken.
Den til byen i 1629 af Christian IV tillagte bymark var under
gi vet Christiania jurisdiktion, men hørte i kirkelig hensende til
Akers sogn. Efter en i 1735, altsaa omtr. 100 aar efter anlegget
foretaget opmaaling af byen og bymarken (I 129), udgjorde arealet
555,20 hektar (5 640 maal), foruden Akershus, 30,60 hektar. — Gren
serne for det første kjøbmandsretterritorium er gjentagne gange ud
videt. Saaledes i 1784, 85 og 94 med: Storgaden, Vaterlands
gaden (Brogaden) og Vaterlands Torv (Lilletorvet) samt hjørnet af
Dronningensgade og Vaterland (Gunerusgade). I 1817 med dele af
Akershus festnings grund, samt fremdeles i 1819 med en del
areal, 8 tomter paa nordsiden af grensegaden. Neste udvidelse
fandt sted ved lov af 6A 1839. —Og tilbage af den oprindelige
bygrund fra 1624, som inden neste lov om byudvidelse af 1857 ikke
havde faaet kjøbmandsret, var Hammersborg og Bjergfjerdingen, det
øverste af Akersgaden, foruden Pilestredet, Piperviken, Ruseløkbakken,
det øverste af Møllergaden og en del af Sagene.
Spørsmaalet om udvidelse af Christiania grenser ved indlem
melse af de paa paa landets, Akers grund, beliggende forsteder,
indledet i 1803 og fortsat i 1832, 33, 38 og 46, førte i 1843 til
nedsettelse af en kgl. kommission. — - Dennes betenkning gik ud
paa enten forstedernes indlemmelse i byen, eller disses overgang til
en egen by, som med et bestemt beløb (8000 kr.) skulde subveneres
af Christiania. Efterat bystyret i 1843 havde besluttet ikke at ville
gaa ind herpaa, fremlagde kommissionen et nyt forslag, som gik ud
paa, at forstederne skulde indlemmes i Christiania, og Akers tinglag
deles i 2, Akers og Oslo tinglag. Eller alternativt hermed tillige to
andre forslag, hvoraf det ene gik ud paa, at med Christiania skulde
det forblive som det var, og det andet at der skulde oprettes en ny
kjøbstad, Akersstad, af de til Aker hørende forsteder, Grønland,
Leret, Lakkegaden, Smalgangen, Norbygaden, Tøiengaden, Platou
gaden og Enerhaugen talle paa østsiden af Akerselven). Denne nye
by skulde tillegges et bidrag af Christiania, 8000, af Akershus amt,
4000, og af Aker og Oslo tinglag, 8000 kr. — Efterat bystyret i
1847 havde afvist ogsaa dette forslag, og efterat en kgl. res. i 1848
havde bestemt, at der fra regjeringens side intet skulde foretages,
blev sagen ad privat vei forelagt stortinget. Dette besluttet udvi
delse af byens grenser, hvilket imidlertid i 1851 blev negtet sanktion.
Hvorimod der i 1854 fremsattes kgl. prop. om forstedernes ind
lemmelse i byen, hvilket dog bystyret fraraadet, men foråt igjen
tinget alligevel i s. a. besluttet udvidelse, hvilken beslutning imid-
(Se kartet s. 96.)
1 1 maal = 2500 O. al. = 1000 H mtr. (eg. 992) = 10 ar. — 1 ar
100 mtr. — 100 ar = 1 hektar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
