Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
lertid atter blev negtet sanktion. I 1856 udtalte dernest byens for
mandskab, paa foranledning af departementet, at en indlemmelse
var naturlig og burde finde sted, men at ogsaa østre og nordre Sa
genes distrikt til Sandakerbakken og Aasengaden burde medtages,
samt at kjøbmandshandel skulde være tilladt i ethvert hus, som laa
paa byens grund. Anbefalet af repræsentantskabet, bestemte lov af
Vs 57, at fra Vi 59 skulde forstederne, hovedsagelig langs Akers
elvens østside og nedover til Loelvens udløb, * Grønland, Leret og
Oslo med tilliggelser, østre og nordre Sagenes distrikt (heri Griiner
løkken) samt en paa elvens vestside ligeoverfor nordre Sagene lig
gende strekning (en del af Bjølseujordet), foruden ogsaa enkelte
andre grunde paa vestsiden af elven, indlemmes i byen. — Med ud
videlsen var Akers fattigvesen, fra hvem ogsaa denne motion om
indlemmelse var ndgaaet, blevet fri indtil 10 000 fattige. 1
Allerede snart efter udviklet der sig imidlertid paany omkring
bygrensen et nyt Christiania-proletariat, som datidens arbeiderbefolk
ning nok for en del endnu var. Efter paatryk fra Aker fremsatte
regjeringen til at afhjelpe de hermed paanyt for Aker stigende fattig
udgifter kgl. proposition til lov om en bygningsskat til fattigvesenet
af større samlinger af bygninger paa Akers grund. — Uden resultat
heraf i tinget, indsendte Aker i 1873 forslag om fornyet udvidelse
af byens grenser. Af odelstinget oversendt til regjeringen, resulterte
dette i nedsettelse af en kgl. kommission. Dennes forslag af 1875
gik ud paa en vidtstrakt udvidelse af bygrenserne. Tanken om den
tidligere «Akersstad» burde opgives, da den nye forstads
bebyggelse denne gang ikke begrenset sig alene til byens østgrense,
men strakte sig rundt alle dens grenser, og fattig som en saadan
by dertil vilde blive, vilde den ikke kunne klare sine udgifter.
Fremdeles vilde det ikke være praktikabelt, at lade Christiania helt
eller delvis have fattigvesen sammen med Aker. En af formandskabet
nedsat komite erklærte, at det ene rette til at forhindre en gjen
tagelse af disse for Akers fattigvesen ødeleggende forhold var, baade
at byudvidelsen blev saa tilstrekkelig vid, at der «ikke maatte bli
tale om en ny saadan i en saa lang fremtid, som menneskelige øine
overhodet kunde overskue», og at der til absolut at forhindre saadant
rundt omkring den ny byudvidelse burde optrekkes et byggebelte
paa i/s mils bredde, som forsaavidt bygningsvesen angik, skulde be
tragtes som tilhørende byen, samt endvidere at kongen for de dette
belte tilstedende arealer paa Akers grund skulde kunne anordne en
egen grund- og bygningsskat. Paa grund af dissens om udstrek
ningen af den nye udvidelse (bl. a. om hvorvidt Nydalen skulde
udelukkes eller ikke) førte sagen i tinget heller ikke denne gang til
1 I en erklæring i 1840aarene fra Akers formandskab udtales om Christi-
ania forsteder, at de er «et forladt Vrak, en Pøle uden Belysning og Oplysning,
nden Brolægning, et Usædelighedens, Vanartens og Fordærvelsens Rede». — I
1836 skriver Wergeland fra byens forsteder: «Christiania det Lykkens Barn vil
bo i Høienloftssale ; men trælle i Armodens Skarn maa hendes Smaasøskende
Alle.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
